Hvad er prisen på lån egentlig?

Det bliver fortsat mere populært at låne penge. Banker som Jyske Bank og realkreditinstitutter som Alm. Brand og Nykredit tilbyder mange forskellige lån og nye, private långiver (fx Zaplo og Føniks Privatlån) dukker hele tiden op og introducerer nye, fristende tilbud.

Det væld af muligheder, man som forbruger bliver præsenteret for i disse dage, kan være overvældende og svært at navigere rundt i.

Ikke alene er der spørgsmålet om hvilken låntype, der passer bedst til ens behov. Skal man vælge et realkreditlån, et andelsboliglån, et billån, et forbrugslån eller et kviklån? Der er også spørgsmålet om hvor man finder det billigste lån indenfor de forskellige låntyper. Er det bedst at henvende sig i banken, eller giver det bedre mening at gå den mere bekvemme vej og se, hvilke tilbud, der findes online?

Sammenligningstjenester

Sammenligningstjenester, som den vi tilbyder her på LoanStar, har unægteligt gjort det lettere at finde ud af, hvilke eller hvilket lån, der er billigst. Desuden har sammenligningstjenester som LoanStar også sørget for, at priserne er blevet presset i den rigtige retning for forbrugerne, idet den direkte sammenligning af forskellige tilbud har givet anledning til en forhøjet konkurrence – en kamp blandt låntagerne om at tilbyde forbrugeren det billigste lån.

Vi har tidligere kigget på, hvad forskellene er på de forskellige låntyper, så det burde være på plads nu.

Vi har imidlertid endnu ikke kigget på, hvad der er det billigste lån. En forudsætning for at afgøre, hvilke eller hvilket lån, der er billigst er imidlertid, at man rent faktisk kan finde ud af, hvad de forskellige låntilbud koster.

Lad det være sagt med det samme: De nye private långivere har ikke altid gjort den bedste figur i medierne og pressen. Én årsag hertil er fx, at priserne på de lån, de tilbyder, ikke altid har været lige gennemskuelige.

Så hvordan gennemskuer du, hvad lånene koster? Dét er temaet for denne artikel. Det skal dog siges, at vi her vil fokusere på kviklån, da det som tidligere er nævnt er dem, der tidligere har voldt nogle forbrugere problemer.

Hvad skal man være opmærksom på, når man forsøger at afgøre, hvad et lån koster?

Betingelserne står med småt

Betingelser er noget tørt noget. De indeholder f.eks. mange halv-tekniske eller tekniske termer som debitorrente, kreditomkostninger, oprettelsesgebyr, løbetid, ÅOP, RKI, kreditvurdering, kontantlånsaftale. Det er en af årsagerne til at skriftstørrelsen gøres mindre og betingelserne gemmes væk.

Men det er altså helt afgørende, at man stadig læser dem, da det er her alle de vigtige informationer findes, og det er informationer, der kan have en kæmpe indflydelse på dit liv efter du har taget lånet.

ÅOP

Å.O.P – det er tre bogstaver, som det er utroligt vigtigt at have på sinde, når man er på udkig efter lån og er interesseret i at finde ud af, hvad lånene rent faktisk koster. ÅOP er et akronym og står for Årlige Omkostninger i Procent. Der er tale om de samlede omkostninger, som der er forbundet med et givent lån eller, rettere, kreditbeløb, udtrykt i procent pr. år. Således dækker ÅOP de løbende omkostninger, nemlig

• Renter
• Løbende kontogebyrer
• Gebyrer til PBS
• Depotgebyr
• Eventuelle andre gebyrer

men også de engangsomkostninger, der er forbundet med lånet (ofte etableringsgebyrer):

• Stiftelsesgebyr
• Ekspeditionsgebyr
• Tinglysningsafgifter
• Dokumentgebyr
• Eventuelle andre gebyrer

Hvad er det værd?

Meget, kort sagt; for ÅOP kan du altid bruge til at sammenholde lån af samme type, dvs. lån, hvis størrelse, løbetid og tilbagebetalingsperiode er ens.

Generelt gælder det, at jo lavere en ÅOP der er på et lån, desto billigere er lånet.

ÅOP er et lovkrav

Foruden det faktum, at ÅOP fortæller dig de præcise, samlede omkostninger i procent pr. år for et kreditbeløb, er ÅOP også et godt udgangspunkt for at finde ud af, hvad et lån rent faktisk koster af den simple årsag, at det er lovkrav at ÅOP oplyses.

Hvis en långiver ikke oplyser ÅOP, bryder den långiver i så fald loven (kreditaftaleloven mere præcist). Og hvis en långiver bryder loven, ja skal du nok tænke over, om det er klogt at indgå en lånaftal

Rente

Når de fleste tænker på et billigt lån, tænker de nok på et lån med en lav rente. Generelt kan det være en god rettesnor. Lave renter er imidlertid ikke altafgørende, da der er andre faktorer, dvs. andre gebyrer og omkostninger, der spiller ind, når man skal finde ud af, om et kviklån eller andet lån er dyrt eller billigt.

Fordi der er andre gebyrer og omkostninger, der sammen med renten udgør det samlede lånebeløb, er det bedre at kigge andetsteds, når man søger at afgøre, om et lån er billigt eller dyrt. Fordi ÅOP samler alle de omkostninger, der er forbundet med et kreditbeløb, er det bedre at basere sin beslutning på ÅOP eller renten.

Månedlig ydelse

Den månedlige ydelse er nok det aspekt af tilbagebetalingsprocessen, som långiveren mærker mest. Den månedlige ydelse er den, der går fra din løn og de andre beløb, der går ind på din konto, måned efter måned.

Etableringsomkostninger og opstartsgebyrer hænger sammen med den månedlige ydelse. Det er i forhold til netop disse omkostninger og gebyrer, at den månedlige ydelse kan blive et problem. Hvis du ikke har læst betingelserne eller det, der står med småt, kan det netop være, at du ikke er opmærksom på, at der første måned kan være er et gebyr. Det gebyr kan blive en ubehagelig overraskelse.

Tilbagebetalingsbeløb

Helt ideelt er det, hvis det fremgår, hvor meget du ender med at skulle betale tilbage. Det kan være mere overskueligt end ÅOP, da ÅOP er en angivelse i procent. Låner du 10.000 og skal du betale fx 15.000 tilbage, har du betalt 50 % mere end du lånte.

Husk nu det med småt!

Der er altså alt mulig god grund til at huske det med småt. Og der er endnu mere grund til ikke kun at kigge på renten. Som vi har erfaret i denne artikel, så kan man ikke alene ud fra renten vurdere om et lån er dyrt eller billigt. Det afgørende er, at du kigger på ÅOP eller de årlige omkostninger i procent.