Realkreditlån

Selskab Laneblop Rente Anmeldelser Alderskrav  

500 - 15 000 kr

0 %

0 anmeldelser

20 år

Detaljer Søg nu
  • 500 - 15 000 kr Lånebeløb

    Ubestemt løbetid Løbetid

  • Betalningsanmærkning

    Udbetaling i weekenden?

  • NA Minimum indkomst

    1 dag Anslået betaling

  • Detaljer

100 - 10 000 000 kr

2.5 %

0 anmeldelser

18 år

Detaljer Søg nu
  • 100 - 10 000 000 Lånebeløb

    0 - 30 år Løbetid

  • Betalningsanmærkning

    Udbetaling i weekenden?

  • NA Udbetaling i weekenden?

    Fra 1 dag Anslået betaling

  • Detaljer

100 - 10 000 000 kr

2.5 %

0 anmeldelser

18 år

Detaljer Søg nu

100 - 10 000 000 kr

0.5 %

0 anmeldelser

18 år

Detaljer Søg nu

FAQ

Må jeg have fundet en bolig før jeg kan ansøge om et realkreditlån?

Det er muligt at få en forhåndsgodkending på et lån indtil et bestemt beløb. Realkreditselskabet vil gå igennem din økonomiske situation, og ud fra denne vil de afgøre hvor meget du kan låne. Når du så finder din drømmebolig, så er du allerede sikker på at have finansieringen på plads.

Hvor lang løbetid kan jeg få?

De fleste realkreditlån har en løbetid på mellem 25 og 30 år. Præcis hvor lang løbetiden bliver på dit lån, afgøres ud fra eget ønske og hvilken type realkreditlån man vælger.

Kan jeg låne hele købesummen?

Ifølge loven må du have sparet op nogle af pengene selv. Du kan derfor ansøge om 80% af købesummen, når du ansøger om et realkreditlån. Resten af pengene må komme dels fra egne midler, og dels fra lån i banken.

Hvad må til for at få godkendt et realkreditlån?

Akkurat som med andre lån, så er det din kreditværdighed som afgør om du får godkendt lånet og eventuelt hvor meget du kan låne.Derfor er det vigtigt at have en sund og stabil økonomi, da er du allerede på god vej til en godkending af lånet.

Hvad koster et boliglån?

Det er svært at sige på forhånd. Du må betale renter på lånet, men renten er meget lavere end andre lånetyper på grund af at banken har sikkerhed i boligen. Derudover må du betale et gebyr for at få lånet etableret og et tinglysningsgebyr.

Hvordan finder jeg det billigste realkreditlån?

Her må du enten se på en af de sammenligningssider som findes på nettet, eller få tilbud fra forskellige realkreditinstitutter.

Alt du bør vide om realkreditlån

At købe sin egen bolig er noget som står højt på ønskelisten hos mange danskere. For dem som gør alvor af drømmene, er det også meget normalt at begynde med en egen lejlighed, og senere i livet vælger man så at bytte lejligheden ud med en villa i byen eller et hus i mere landlige omgivelser.

Investering i egen bolig er for mange en form for forsikring og opsparing til sig selv, og der er ingen tvivl om at det at investere i fast ejendom, historisk set altid har været indbringende i Danmark. Når du køber en bolig, især hvis det er for første gang, så er pant påkrævet.

Det er trods alt de færreste som har råd til at betale flere millioner i kontanter. Så hvad er pant, hvad er vilkårene og hvordan går du frem? Dette skal vi forsøge at give svar på i denne artikel.

Hvad kan du finansiere med et realkreditlån?

Du kan finansiere de fleste typer boliger med et realkreditlån, men der er grænser for hvor mange procent af boligens værdi du kan låne til. For almindelige boliger, som lejligheder og villaer, så ligger denne grænse på 80 procent af værdien, mens grænsen ligger på 75 procent når vi snakker om sommerhuse.

Hvis du ikke selv har resten af boligens pris i kontanter, så må du gå i banken og låne resten der. Realkreditlånet kan også bruges til at sætte istand den bolig du allerede ejer, men det kræver at du har et realkreditlån i forvejen, og har friværdi nok til at du kan ansøge om et ekstra realkreditlån inden for 80 procent af værdien på din bolig.

Ikke alle realkreditselskaber er landsdækkende

Nogle realkreditselskaber dækker hele Danmark, og du kan derfor ansøge om et realkreditlån uanset hvor i landet du ønsker at købe en bolig. Andre realkreditselskaber tilbyder kun lån til boliger inden for et bestemt geografisk område.

Det er derfor tilrådeligt at kontrollere, hvordan den eller de realkreditselskaber du ønsker at ansøge hos forholder sig, så du ikke behøver at sende en ansøgning til et selskab der ikke tilbyder lån, hvor du gerne vil købe bolig.

To typer realkreditlån

Der findes over 100 forskellige realkreditlån, men de kan som regel inddeles i to hovedtyper. Det ene hedder fastforrentede lån, og det andet kaldes for variabelt forrentede lån. Disse to lånetyper minder om det som bankerne kalder for annuitetslån og serielån.

Et fastforrentet lån kan optages som et obligationslån eller kontantlån, men det er efterhånden sjældent man bruger kontantlån. Med et obligationslån vil realkreditselskabet sælge obligationer for det beløb du skal låne, og på den måde finansiere dit lån.

Du må selvfølgelig betale rente på lånet. Denne varierer alt efter hvilken type obligationslån du har valgt, eller hvad realkreditselskabet tilbyder. Fordelen med en fast rente, er at du ved hvor meget du må betale i låneomkostninger hver måned, men ulempen er at renten gerne er højere end den variable renten.

Det variabelt forrentede lån har gerne flere forskellige typer navne, og du har måske allerede hørt om et af dem hvis du har hørt om flexlån. Med denne type lån har du en lavere månedlig ydelse, men den kan stige hvis renten pludselig går op.

Det kan selvfølgelig også ske at renten falder, men med det lave renteniveau vi har haft de sidste par år, så er det nok ikke så sandsynligt. Der findes også variabelt forrentede lån hvor renten tilpasses enten hvert år, hvert tredje år eller hvert femte år. Disse kaldes for henholdsvis F1, F3 og F5-lån.

Løbetid og lånebeløb

Mange realkreditlån har en løbetid på mellem 20 og 30 år. Det er vigtigt at huske på, at jo længere løbetid lånet har, desto dyrere bliver det. Selv om du kan spare flere hundrede tusinde, ved at reducere løbetiden med fem eller ti år, så skal man selvfølgelig også huske på at det månedlige afdrag må passe i forhold til din økonomi.

Det hjælper ikke hvis du må betale så store afdrag at du til sidst ikke har råd til det, og i værste fald risikerer at miste dit hjem. En anden metode er at vælge en så lang løbetid som mulig, og derefter betale større afdrag når du får en bedre økonomi. Det er trods alt ikke unormalt at have mange ekstra udgifter de første par år når man har købt egen bolig.

Låneomkostninger

Når det drejer sig om realkreditlån, så må du betale renter og bidrag. Hos flere realkreditselskaber må du også betale et etableringsgebyr. Bidraget er et beløb som vi kan kalde for realkreditselskabets indtjening på lånet, og dette beløb udgør en procentdel af restgælden på hele lånet.

Den månedlige ydelsen består derfor af afdrag på lånet, renter og så bidraget. Hvor meget du må betale i bidrag, afhænger af lånetypen du vælger og hvor stor en del af boligens værdi som er belånt.

For at forklare nogle af disse vilkår nærmere, så er etableringsgebyret et gebyr som man som regel må betale for at blive oprettet som kunde hos banker og realkreditselskaber. Dette er et engangsbeløb og et beløb som ikke er til forhandling. Summen bliver simpelthen føjet til dit lånebeløb.

Tinglysningsgebyr

Når du har fået tilslag på den bolig du ønsker dig, og alle lån er på plads, så er der lige endnu et gebyr du må betale. Det gebyret er til det offentlige og kaldes for tinglysningsgebyret. Når bankens eller realkreditselskabets pant i boligen har blevet tinglyst, så vil dette blive registreret i de offentlige registre.

Dette betyder at hvis du en dag sælger din bolig, så er banken eller realkreditselskabet garanteret at få sine penge tilbage. Det samme sker hvis du ikke overholder dine låneforpligtelser.

Skulle det pludselig ende med at din bolig må tvangssælges, så vil tinglysningen sikre at banken og realkreditselskabet får sine penge. Tinglysningsgebyret bestemmes af myndighederne (SKAT) og er på nuværende tidspunkt på kr. 1660 + 1,5% av pantebrevets værdi.

Det er derfor ikke billigt at tinglyse pantebrev og derfor bør man også tænke sig om, før man begynder at ændre på sine lån. Tinglysningen i sig selv, handler om at overføre pantebrev når man køber en bolig, og det er ikke noget man kommer udenom. Selve prisen for gebyret bliver også lagt til dit lån, og du slipper derfor og måtte betale for det ved siden af.

Generelle krav til realkreditlån

For at få et realkreditlån eller et andet lån for den sags skyld, så skal du ikke kun have viljen til at betale tilbage, men også evnen. Det betyder først og fremmest at du skal have en indkomst, der er stor nok til at give dig mulighed for at betale både dine afdrag, og hvad der kaldes for livsudgifter.

Det vil sige, at jo flere penge du har tilbage efter dine udgifter er betalt, jo bedre er dine betalingsevne. Hvis i er flere, der vil købe en bolig sammen, så ansøger i om et lån sammen. Jeres ansøgning bliver vurderet sammen, og hvis lånet bliver indvilget, så vil i være solidarisk ansvarlige for lånebeløbet.

Realkreditselskabet vil kontrollere offentlige registre for at få et overblik over din økonomi. Derudover bliver du bedt om at dokumentere din løn og eventuelt andre indkomster du har. Det er værd at bemærke, at hvis du er registreret som dårlig betaler i RKI eller Debitor Registret, så vil du sandsynligvis ikke få godkendt din låneansøgning.

Som vi allerede har været lidt inde på, så er det et krav fra de danske myndigheder, at man som køber må have egenkapital ved køb af bolig. Egenkapitalen man må have selv er på 5%. Men siden du kun kan låne indtil 80% af boligens værdi hos realkreditselskaberne, så må de fleste samtidig ansøge om et lån i banken for at dække resten af købesummen.

Hvis du ikke har sparet op til de 5% selv, skal du have forældre eller andre til at hjælpe dig. Egenkapitalen kan selvfølgelig også komme fra sikkerhed i ejendom du allerede ejer. Dette kan være særligt relevant, hvis det er bolig nummer to man skal købe. Hvis du vil købe en bolig som koster en million kroner, skal du selv have kr. 50 000.

Gæld du allerede har

Når realkreditselskabet skal se på hvor meget de er villige til at låne dig, så ser de også på om du allerede har gæld. For de fleste kan dette være studielån, billån og / eller forbrugslån. Jo mere gæld du pådrager dig, desto lavere bliver din betalingsevne.

Således risikerer du ikke at få godkendt din låneansøgning eller få tilbud om at låne et lavere beløb end du har behov for.

Sikkerhed eller pant i boligen er et krav

I modsætning til et forbrugslån, hvor der ikke stilles krav om pant eller sikkerhed for lånet, så er det et krav med et realkreditlån. Denne sikkerhed bliver taget i den bolig du køber med pengene for lånet du har fået indvilget.

Dette kaldes sikkerhedsstillelse og sikrer at realkreditselskabet får sine penge, hvis du sælger din bolig igen eller undlader at opfylde dine forpligtelser. Dette gælder specielt i de tilfælde hvor du ikke betaler dine afdrag.

Størrelsen på realkreditlånet afhænger af faktorer som størrelsen på lånet og boligens værdi. Jo lavere procentsats du må låne for at financiere boligkøbet, desto lavere rente slipper du med.

Refinansiering af dit realkreditlån

I Danmark har boliger og anden fast ejendom tendens til at stige i værdi over en længere årrække. Dette gælder også hvis du har behandlet din bolig pænt ved at sørge for at den er i god stand, og sat den i stand ved behov.

Det betyder at låneværdien kan have blevet bedre end da du købte boligen og dermed har også realkreditselskabet bedre sikkerhed / pant. Hvis dette er tilfældet, er det vigtigt at tage kontakt med realkreditselskabet hvor du har dit lån, og bede dem om at foretage en ny vurdering på grundlag af en ny takst på din bolig.

Bedre sikkerhed kan give dig lavere renter, hvilket betyder at du sparer penge fordi dit lån bliver billigere. Hvis de mod forventning ikke er villige til at vurdere dit lån igen, så kan det være en god ide og høre med andre realkreditselskaber.

Selv om det koster penge at få tinglyst et nyt pant i boligen, så kan der være mange penge at spare, ved at finde et realkreditlån som giver dig lavere afdrag hver måned. Det er trods alt mange år man må betale tilbage på et boliglån.

Refinansiering er også et smart trick for dig som f.eks. har flere mindre lån eller andre lån som billån. Hvis du har friværdi i din bolig, så kan du bede om at få lånet gjort større og dermed få betalt billånet færdig eller indfriet det dyre forbrugslån.

Siden du har en langt lavere rente på et realkreditlån, så vil du også spare en del penge i renteudgifter fra billånet eller forbrugslånet. Derudover behøver du ikke at forholde dig til mere end en långiver.

Realkreditlån – en opsummering

Hvis du skal købe din egen bolig, så har du først og fremst brug for at vide hvor meget du egentlig kan købe for. Derfor bør man kontakte sin bank eller et realkreditselskab, for at få afklaret hvor stort et lån man kan få. På den måde er man også sikker på, at når man har fundet den rette bolig, så kan man lægge et bud på den, uden at måtte undersøge med banken først.

Du må være opmærksom på, at du kun kan låne maksimalt 3,5 gange din egen indkomst, fire gange din indkomst i København og Århus, og at du skal have en egenkapital på 5% af købesummen. Desuden er det vigtigt at være klar over at udover boligens pris, må man også betale tinglysningsafgift på kr. 1660 og 1,5% af lånebeløbet.

Det kan være en fordel at have en god og solid økonomi før man ansøger om et realkreditlån. På den måde viser du at du har både evne og vilje til at betjene et stort lån. Det er taget sikkerhed for realkreditlånet, og dermed er realkreditselskabet sikret at de får sine penge tilbage.

0/5

Selskapsvurdering
0 omtaler

You've successfully submitted a review for approval. Thank you!