Etik er væsentligt ved skifte af bank

Hvordan vælger jeg en bank?

Ja, eller hvilken bank skal/bør du vælge? Og skal jeg overhovedet have en bank?

Hvis du skal have nogen en eller anden form for udbetaling, enten fra din arbejdsgiver eller udbetaling danmark, så skal du have en bank. Punktum. Den er der praktisk talt ingen vej udenom.

Nogle af os har måske hørt parolen om, at det er bedre at være en stor kunde i en lille bank end en lille kunde i en stor bank (er du en stor kunde i en lille bank, forestiller man sig, er du vigtigere for den bank end en lille kunde i en stor bank, hvor der er mange, mange andre, mindre og – ikke mindst – større kunder).

I denne artikel kigger vi på om nogle af de ting, man bør overveje, når man vælger en bank eller overvejer at skifte til en ny bank.

Men før vi går i gang vil vi gerne aflive idéen om, at det at skifte bank er en overskuelig og højest kompliceret proces. Generelt tager det ikke mere end en måned og præcis, hvor hurtigt du kan gøre det afhænger bl.a. af, hvor meget du selv er villig til at engagere og involvere dig i processen.

Hvad skal du bruge banken til?

Bankerne har forskellige målgrupper og tilbyder forskellige services. Der findes banker, der f.eks. alene fungerer på nettet, og der findes banker med filialer – sådan som de fleste af os kender dem. Der findes desuden banker, du kan investere i og banker, der tilbyder realkreditlån.

Se dig om efter en bank, der passer til dine behov. Er du lige fyldt atten år og flytter til en universitetsby for at studere, så behøver du nok ikke en bank, der tilbyder realkreditlån. Her vil en bank, der har en god netbanksløsning og mange hævekortsautomater, være en bedre løsning. Har du lige solgt din virksomhed og overvejer du at skifte bank? Ja så er det en god idé at kigge dig omkring efter en bank, der tilbyder

Hvad koster banken?

Banker er ikke gratis. De sælger finansielle produkter og ydelser. Det er vigtigt at huske på. Banker tjener bl.a. penge på:

Renter på lån

Prisen på kassekredit, forbrugslån, billån osv. varierer fra bank til bank. Påtænker du at tage et lån, så kig efter eller forhør dig om ÅOP (årlige omkostninger i procent) hos de forskellige banker (mere om dette senere).

(I 2019 kan man argumentere for, at ønsket om et lån ikke er en god eller tilstrækkelig grund til at motivere et bankskifte.

I dag findes der nemlig fremragende alternativer til de veletablerede pengeinstitutter (Jyske Bank, Alm Brand osv.).

I dag tilbyder private låneudbydere forbrugslån, kviklån, mobillån eller sms lån. Fordi de har færre krav en de mere veletablerede pengeinstitutter gør de det sågar lettere at låne penge, omend den lettere adgang til lån kompenseres form for igennem højere ÅOP).

Gebyrer på realkreditlån (fx etableringsomkostninger)

Prisen på realkreditlån (og andelsboliglån) varierer også fra bank til bank, renten såvel som etableringsomkostningerne.

Gebyrer på investeringer og formuepleje

Der kan vær stor forskel på, hvad en bank tager i kurtage ved investeringer. Der kan desuden være store forskel på, hvad en bank tager for at forvalte din formue.

Gebyrer på services (fx kort)

I nogle banker betaler du for at have et debit- eller kreditkort. Dette er især tilfældet, når du ønsker fx et Mastercard.

Får jeg god rådgivning i banken?

Eller får du overhovedet rådgivning? Har du brug for en bank med personlig rådgivning, skal du vælge en bank med en fysisk filial. Endvidere er det vigtigt, at du finder en rådgiver, du stoler på, omend det er værd at huske på, at rådgiverne er ansat af banken og får deres penge for først og fremmest varetager dennes interesser.

Din privatøkonomi er vigtig for dig og din fremtid. Det er vigtigt, at du får god og kompetent rådgivning, så din formue kan vokse og du kan gå et værdigt otium i møde.

Handler banken etisk korrekt?

Det er værd at tænke på. Efter Finanskrisen i 2007-2009 og hvidvaskskandalen i Danske Bank er dette et punkt, som er begyndt at betyde mere og mere for mennesker. Er bankens aktiviteter gennemsigtige? Er det til at se, hvad de laver? Finanskrisen 2007-2009 resulterede i kraftige fald på aktie- og boligmarkedet, banker, der krakede og gik konkurs, og – ej at for glemme – stærkt stigende arbejdsløshed (fra 2,6 % til 6,1 – se her). Måske du kender en, der blev arbejdsløs i denne periode?

Hvilke tiltag gør din bank for at sikre større gennemsigtighed og leve op til deres sociale og etiske ansvar?

Hvordan bedømmes banken?

Der er en sammenhæng mellem dette punkt og punkt 3. Ofte vil en bank blive bedømt dårligere, hvis man ikke får god rådgivning i den, præcis som en internetbutik får en dårligere bedømmelse, hvis den ikke rådgiver kunderne godt. På Trustpilot kan du se, hvordan de forskellige banker er blevet bedømt og se rationalerne for nogle af de enkelte bedømmelser, der udgør gennemsnittet.

Her er det vigtigt at huske på, at folk er mere tilbøjelige til at bedømme en organisation eller forretning, hvis de er utilfredse med, så lad være med ene og alene at basere dit valg af bank på bedømmelser på fx Trustpilot.

Et alternativ til Trustpilot finder du her, hvor du bl.a. kan se resultatet af en Voxmeter undersøgelse blandt 224.000 bankkunder.

Hvorfor skifter folk bank?

Det er som sagt flere grunde til at folk vælger at skifte bank.  Og vi har nu kigget på nogle af dem. Men hvad er egentlig den primære årsag til at folk vælger at skifte bank?

Den primære årsag er rente- og gebyrsniveauet. Derfor er det heller ikke overraskende, at det, som danskerne kigger efter, når de skifter bank, er konkurrencedygtigheden: dvs. bl.a. hvor fordelagtige vilkår der netop er på renter og gebyrer.

Overvejer du et skifte?

Så tag udgangspunkt i de punkter vi har fremført – behov,  pris, kvalitet af rådgivning, etik, bedømmelse. Har du afsøgt dine muligheder og egentlig besluttet dig for at skifte bank, så hør først, om din nuværende bank kan give dig nogle mere fordelagtige vilkår end dem, som du har i øjeblikket.