Alt, hvad du behøver at vide om at låne penge
Der kan være mange årsager til, at man har behov for at låne penge. Det kan være på grund af bilen, boligen, sommerhuset eller noget helt andet. Skal man have en sund økonomi, er det vigtigt at lære at spare op til de ting, man gerne vil have.
Nogle ting kan man selvfølgelig ikke spare op til, såsom en bolig, et sommerhus eller en større renovering i hjemmet. I sådanne tilfælde kan det være rart at vide, at det er muligt at hente de penge i f.eks. en bank eller hos et låneinstitut.
Der er mange forskellige typer af lån. Et af de mest almindelige er boliglån. Her har banken pant i boligen som en sikkerhed for lånet, lånet har lang løbetid og renten er lav. At boligen står som sikkerhed for de penge, du har lånt, betyder, at kreditor har mulighed for at sælge den for at få deres penge tilbage.
I Danmark kan du ikke låne 100% af købesummen. Du skal faktisk have 5% af boligens pris selv. Dette, kombineret med det faktum at bankerne ikke tillader, at man låner mere end 3,5 gange sin indkomst i det meste af Danmark og fire gange indkomsten i København og Århus, er en af de foranstaltninger, som regeringen har vedtaget for at sikre, at danskerne ikke ender i økonomiske vanskeligheder.
At låne penge til forbrug
Et ønske om at låne penge kan handle om meget andet end boligkøb. Boliger skal renoveres fra tid til anden, måske har man brug for en bil, en lækker ferie, møbler eller noget helt andet. At øge realkreditlånet, hvis det overhovedet er muligt, kan være en tidskrævende proces. Papirer skal sendes ind, og det kan tage lidt tid, før du får svar.
I sidste ende er det måske ikke engang muligt. Det er heller ikke alt, som du selv kan spare op til. Hvis du har brug for at sætte boligen i stand, så koster det hurtig en del penge. Dermed har man behov for at låne det beløb, og her kommer behovet for en bank ind i billedet.
Det er derfor ikke ualmindeligt at søge om et forbrugslån. De fleste mennesker gør det engang i livet, og lånet bruges normalt til at få penge til større ting, vi ønsker os, og i situationer, hvor det tager for lang tid at spare op selv.
Forskellige former for forbrugslån
Forbrugslån er populære i Danmark. Derfor er der også mange banker og låneudbydere, der tilbyder netop denne type lån. Din faste bank har det garanteret som en del af deres produktpakker, og ved siden af bankerne er der andre finansielle institutioner, der specialiserer sig i denne type lån. Forbrugslån findes i flere forskellige former.
Du kan få det, som kaldes for minilån, og disse er som regel på et par tusind kroner og maksimalt 10.000 kr. Men der findes også store lån på op til 400.000 kr. Det mest kendte lån er dog kviklånet, som går op til 25.000 kr. Fælles for disse typer lån er, at låneudbyderen ikke kræver pant i et aktiv.
Det er et lån uden nogen form for sikkerhed for den, der giver dig pengene. Man betaler så for denne usikkerhed i form af højere renter. Det betyder selvfølgelig ikke, at du kan låne penge uden at betale dem tilbage. Kreditorerne har alligevel muligheder, og i bedste fald ender du i RKI og vil ikke have mulighed for at tage lån noget sted, inden du har betalt din gæld tilbage.
Hvilken type lån, du vælger, afhænger helt af dine behov. Skal du låne penge til at købe et køleskab, kan du sagtens klare dig med et minilån, men skal du sætte badeværelset i stand, skal du nok låne nogle flere penge. De mindste lånebeløb ligger på et par tusinde kroner, mens de største ligger på næsten en halv million kroner.
Reglen er, at du aldrig skal låne flere penge, end du rent faktisk har brug for og kan betale tilbage. De fleste låneudbydere har en hjemmeside, og her kan man finde oplysninger om renter og gebyrer samt et eksempel på, hvad et lån af en vis størrelse vil koste. Nogle sider har også en låneberegner, hvor du kan indtaste forskellige oplysninger og finde ud af, hvor meget du kan låne.
Få hjælp, når du skal låne penge
Det kan virke som et stort arbejde at finde det bedste lån og navigere rundt i det, der synes at være en jungle af låneudbydere, hvor alle ønsker at låne dig penge. Vi mennesker ser helst, at ting går hurtigt og smertefrit! Hvis du også føler dig lidt overvældet, kan du prøve en af de mange hjemmesider, som hjælper dig med at sammenligne forbrugslån.
Her kan du få et godt overblik over, hvor meget du kan låne hos de forskellige låneudbydere, samt hvad det koster. Du kan så sende en ansøgning direkte fra hjemmesiden til de banker og finansielle institutioner, du finder mest interessante. På den måde kan du let sammenligne de tilbud, du får, og så vælge det billigste.
Med andre ord får du rigtig meget igen for bare at investere et par minutter af din tid! Det er vigtig at huske på, at de tilbud, du modtager, er fuldstændigt uforpligtende, og hvis ingen af dem passer til dine behov, kan du afvise dem allesammen. Det er dig, der vælger, om du vil acceptere et af dem eller sige nej til dem alle.
Krav til dig, der ønsker at ansøge om et lån
Selvom det kan virke som om, at der er en overflod af tilbud om lån på markedet, og at du hurtigt og nemt kan låne penge, så er der alligevel visse krav, man skal opfylde.
- Du skal være fyldt 18 år.
- Du skal have fast bopæl i Danmark.
- Du skal have en bankkonto og NEM-ID.
- Du må ikke være registreret i RKI eller Debitor Registret.
Det første krav handler om alder. Nogle låneudbydere har en højere aldersgrænse end andre, men langt de fleste låner ud til personer, som er fyldt 18 år. Fælles for dem alle sammen er, at de ikke må låne penge til en person, som er under 18 år. Kravet om, at du skal have fast bopæl i Danmark, betyder, at din folkeregisteradresse skal være i Danmark.
Kravet om bankkonto og NEM-ID er måske ikke så overraskende, da låneudbyderen skal være sikker på, at lånet bliver udbetalt til den rigtige person. Der er ikke noget krav om, at man skal have et fast job, men man skal naturligvis huske på, at lånet skal betales tilbage. Det sidste krav er ret vigtigt for dem, som tilbyder lån.
Som tidligere nævnt er et forbrugslån et lån, hvor der ikke kræves sikkerhedsstillelse til lånet. Derfor er det ekstra vigtigt for bankerne at sørge for, at de låner penge til folk, som er gode betalere. Dette øger sandsynligheden for, at banken rent faktisk får sine penge tilbage.
Hvis du er registreret som dårlig betaler, dvs. at du er registreret i RKI eller Debitor Registret, vil du ikke kunne optage lån, uanset om det drejer sig om realkredit- eller forbrugslån. Der er dog nogle banker, som kan hjælpe med lån til dem, der har økonomiske problemer og er registreret i RKI. Dette gælder ofte for de, som ønsker at refinansiere og kan tilbyde pant i fast ejendom.
Sådan ansøger du om et lån
Tidligere var ansøgning om lån en omfattende og kedelig proces. Du var nødt til at mødes med din bankmand, fortælle hvad du skulle bruge penge til, og bevise, at du var en god betaler med god økonomi. Heldigvis foregår det ikke længere på den måde.
Teknologien har også bidraget til at gøre processen meget nemmere end før. Nu foregår det sådan, at du finder en bank eller låneudbyder, du synes er interessant, og via deres hjemmeside kan du så sende din ansøgning.
Det første, der sker, er, at de foretager en kreditvurdering af dig. Dette vil vise, om de kan låne dig penge og hvor mange penge, de kan låne, og til hvilken rente. Renten bestemmes individuelt, og den rente, du ser på den enkelte låneudbyders hjemmeside, er blot et eksempel på den bedste rentesats, de kan tilbyde.
Når de er færdige med deres vurdering, vil du modtage et svar. Enten afviser de din ansøgning eller godkender den, og derefter sender de dig et tilbud om lån. Tilbuddet består af lånebeløb, løbetid, renter og gebyrer samt information om, hvor meget du skal betale hver måned.
Hvis du vælger at acceptere det tilbud, du har modtaget, skal du identificere dig med dit NEM-ID og elektronisk skrive under på lånedokumenterne. Således behøver du ikke at vente på, at banken ringer til dig eller sender et brev, og du behøver heller ikke at sende følsomme oplysninger med posten.
Når låneudbyderne annoncerer, at lånet vil blive udbetalt samme dag, så betyder det normalt, at du får svar på din ansøgning samme dag, og så snart du har godkendt lånedokumenterne, sender de så pengene til din bankkonto.
Nyttige oplysninger
Der er nogle ting, du bør være opmærksom på, når du ansøger om et lån. En ting, der er værd at holde sig for øje, er renter og gebyrer. Bankerne taler ofte om nominelle renter og ÅOP. Det første er selve renten, du skal betale for at låne penge. Det andet er årlige omkostninger i procent og inkluderer renten plus eventuelle gebyrer, dvs. den samlede pris for lånet.
Skal du sammenligne lån, er det således nemmest at sammenligne ÅOP. Mange banker opkræver også et etableringsgebyr. Dette gebyr varierer fra bank til bank og er en engangsafgift, som långiveren tager for at oprette dit lån og udbetale pengene.
Løbetiden på et forbrugslån kan variere fra nogle få måneder til femten år, afhængig af lånets type og størrelse. Små beløb skal ofte betales tilbage i løbet af en relativt kort tidsperiode, men låner du et større beløb, får du også længere løbetid.
Nogle låneudbydere tilbyder også, at du kan vælge et par betalingsfri måneder, hvis du har brug for det, og andre giver dig muligheden for at tilbagebetale dit lån tidligere end aftalt. Skulle du få afvist din låneansøgning, kan du prøve at ansøge sammen med en medansøger. Det vil øge chancen for, at lånet bliver godkendt. Dog er det vigtig at huske på, at begge vil være solidarisk ansvarlige for lånet.
Hvad anvendes et forbrugslån til?
En af de ting, der gør forbrugslån så populære, er det faktum, at ingen blander sig i, hvad pengene bruges til. Hvis du ansøger om et realkreditlån eller billån, så skal pengene bruges til det formål, da banken tager pant i boligen eller bilen. I de tilfælde får du som regel heller ikke pengene ind på din konto.
Hvis du køber en bolig, betaler banken pengene, du har lånt, direkte til dem, du har købt boligen af. Med et forbrugslån forholder tingene sig anderledes. Her bliver pengene udbetalt til dig, så snart du har godkendt lånedokumenterne, og der er ingen, som spørger dig, hvad du skal bruge dem til. Det eneste, låneudbyderen er interesseret i, er hvor meget du kan låne, og om du formår at betale lånet tilbage som aftalt.
Så snart pengene er på din konto, kan du gøre præcis, hvad du vil med dem. Du kan bruge dem til en renovering i hjemmet, købe noget, du har brug for, tage på en lang ferie eller noget helt andet. Men det betyder også, at du får et stort ansvar. For pengene skal betales tilbage, med renter og gebyrer.
Derfor er det en dårlig idé at ansøge om et forbrugslån for sjov. Overvej nøje, hvad du skal bruge pengene til, og lån ikke mere, end du har brug for. Når du modtager pengene, så husk på din oprindelige plan, og lad dig ikke friste til at bruge pengene på noget andet.
Et forbrugslån er din bedste ven, når du virkelig har brug for at købe noget hurtigere, end du kan spare op til det, men det kan også være det modsatte, hvis du sløser med pengene og ikke kan betale tilbage.
You've successfully submitted a review for approval. Thank you!