Hvad er fællesøkonomi? Vi kan starte med at sige, hvad det ikke er. Fællesøkonomi er ikke det samme som deleøkonomi.
Deleøkonomi, der undertiden også kaldes platformsøkonomi, er et økonomisk princip, der i al sin enkelthed går ud på, at vi låner ting af hinanden og at udlåner og låner ikke nødvendigvis er naboer, men folk, der kan indgå låneaftaler fra distancen, så at sige, ved hjælp af dagens teknologi – internettet og smartphonen eller tabletten.
Nej, fællesøkonomien er noget andet. Fællesøkonomi betyder som minimum, at man på den ene eller den anden måde deler sine udgifter. Ofte vil det f.eks. være med en kæreste eller mand/kone og gerne en, man bor sammen med.
Fællesøkonomien er faktisk ikke så moderne i 2019 i vores individualiserede samfund. Det kan dog alligevel være meningsfuldt at have fællesøkonomi – og ikke kun fordi det i så fald betyder, at man har noget (ret vigtigt) sammen.
Hvorfor giver det mening at have fællesøkonomi?
Der er nogle fordele ved at have fællesøkonomi.
Der er et simpelt, praktisk argument for at have fællesøkonomi:
I slipper for diskussioner om “hvem, der har betalt hvad” og “hvis tur det nu er til at betale?” – med andre ord bliver udgiftsfordelingen lettere.
Der kan også være skattefordele. Én skattefordel er f.eks. det at blive sambeskattet. Er I sambeskattet kan I f.eks. overføre uudnyttede personfradrag og underskud mellem jer. Sambeskatning forudsætter imidlertid, at I bliver gift.
Der er også en tanke om stabilitet, der taler for at have fællesøkonomi:
Hvis den ene part pludselig bliver jobløs, kan fællesøkonomien fungere som et sikkerhedsnet, der sikrer, at der stadig bliver betalt f.eks. husleje.
En løsning som denne er også særdeles meningsfuld hvis den ene part er freelancer, da det ikke altid er helt lige til at forudsige, hvor meget man som freelancer kommer til at tjene den ene og den anden måned.
En anden måde at argumentere for fællesøkonomi er den her. I har fælles projekter. Jo hurtigere i når de fælles projekter, desto bedre. Nuvel. Hvis en af jer er dårligere til privatøkonomi i praksis end den anden, så kan det afholde jer fra at realisere jeres projekter. Men hvis I er fælles om økonomien og har vælger en forvalter (mere nedenfor), så kan den af jer, der er god til økonomi tage sig af jeres fælles økonomi og dermed hjælpe jer med at realisere jeres planer og projekter hurtigere end hvad der ellers havde været tilfældet.
Der er slutteligt noget psykologisk i at spare op til noget sammen: man kæmper sammen om at få råd til boligen, og det kan være motiverende. Det kan simpelthen være, at man på den måde får sparet mere (og derfor hurtigere) op til boligen.
Vi vender tilbage til nogle af disse punkter.
Præcis hvordan…?
Der er mange måder at etablere en fællesøkonomi på.
I kan dele alle jeres penge;
I kan vælge, at I deler de udgifter I har sammen 50/50; eller
I kan vælge, at den ene part betaler en større procentdel end den anden (60%/40%, 30%/70% osv. osv.), fordi den ene part tjener mere end den anden.
Der er helt afgørende for at det fællesøkonomiske projekt skal blive en succes, at man aftaler rammerne og reglerne for økonomien. Vigtige spørgsmål er f.eks.: hvilke poster, I skal dele og hvor meget I hver især skal betale. Desuden bør I…
Vælge en forvalter
For mange kokke fordærver maden, siger man, og det kan man også sige om økonomien, hvis den er fælles. Det er nok, at der er en person, der forvalter budgetter mv. Sidder der f.eks. to personer og uploader kvitteringer går der hurtigt fisk i regnskabet.
Man må antage, at folk der vælger at have fællesøkonomi kan stole og stoler på hinanden, men det er nu alligevel godt hvis begge parter har nogen idé om, hvor mange penge, der løber ind og ud af budgettet. Ikke så meget for ikke at blive snydt, men fordi der simpelthen let kan indløbe fejl: forskellen mellem “100” og “1000” er kun et “0” , men forskellen mellem 100 og 1.000 kr. er 900 kr.
Overveje at oprette en fælles budgetkonto
Det er en god idé at oprette en fællles budgetkonto. Typisk vil i begge månedligt indbetale et hvis beløb på kontoen. Fra kontoen trækkes jeres fælles udgifter: boligudgifter, udgifter til mad, udgifter til forsikring osv.
Hvis I har valgt at dele alle jeres penge, dvs. hvis alle jeres penge går til budgetkontoen, skal I sørge for, at de penge, der er tilovers, når I har klaret alle jeres udgifter, udbetales til hver jeres rådighedskonto som lommepenge.
Lommepenge er penge, der så at sige ikke er fælles. Det er penge, der går til jeres individuelle fornøjelser – turen i biffen med vennerne, den nye fristure, eller skoene, du har kigget på længe.
Tilmelde jeres regninger betalingsservice
Den her idé er egentlig ikke kun for par. Hvis du/I tilmelder dine/jeres regninger til betalingsservice, bliver de relevante beløb automatisk trukket fra din/jeres konto. På den måde sikrer du dig/I jer at regningerne bliver betalt og du/I ikke modtager f.eks. rykkergebyr.
Det er sjældent rart at betale mere end højest nødvendigt. Er man imidlertid to om økonomien, er der også den ekstra lille finurlighed, at man risikerer at blive uvenner, hvis den ene part glemmer at betale en regning. Man kan altså tilmelde sine regninger betalingsservicen for økonomiens, men så sandelig også for fredens, skyld.
Se på om ikke en fælles opsparing kunne være en god idé
Udover budgetkontoen kan man også vælge at have en fællesopsparing i sin bank (Jyske Bank tilbyder fx denne service). Pengene på denne opsparing er dels til de projekter, I har sammen – ferien, bilen, huset – og dels til uforudsete udgifter – fryseren, der ikke vil mere, eller cyklen, der (igen, igen) er blevet nuppet.
En god idé er at sørge for, at der som udgangspunkt og som minimum er 5.000-10.000 kr. fra jer hver på konto. I så fald vil der altid være mellem 10.000 og 20.000 kroner, og det vil kunne dække langt størstedelen af de uforudsete udgifter, I måtte blive konfronteret med. Det er et beløb, som I kan bygge på, således at I kan realisere nogle af jeres fælles mål.
Et lille tip er her at få begge jeres navne på opsparingen.
Blive medlem af en A-kasse i tilfælde af arbejdsløshed
Vi nævnte tidligere, at det at have fællesøkonomi kan fungere som en sikkerhedsmekanisme – en art forsikring – hvis en af jer skulle gå hen og blive arbejdsløs.
Det er nok bedst at anskue sådanne en situation som midlertidig og en, det er bedst at komme ud af hurtigst muligt.
Medlemsskab i en A-kasse er en mulighed for at lette det økonomiske og psykologiske press på den part, der stadig har et arbejde. Et sådanne medlemsskab betyder, at man i tilfælde af arbejdsløshed, får arbejdsløshedsdagpenge. Det er derfor en økonomisk sikkerhed der vil tillade den arbejdsløse at klare sig selv og – afhængig af andre udgifter – stadig at indbetale lidt til f.eks. den fælles opsparing.
Bemærk: Man kan kun få arbejdsløshedsdagpenge, hvis man har indbetalt til A-kassen i 12 sammenhængende måneder forud for arbejdsløsheden.
Være ærlige omkring jeres gældsforhold
I dag findes der utroligt mange forskellige typer af lån: realkreditlån, virksomhedslån, forbrugslån, kviklån, smslån, mobillån – you name it!
Det er populært (og efterhånden let og hurtigt!) at låne penge, og mange danskere har ikke overraskende gæld.
Har din partner lån penge og står han eller hun nu med gæld? Det er vigtigt at vide.
Og det er vigtigt at vide, hvad man i så fald bør gøre i fald den ene part har gæld. Grundlæggende skal I finde ud af, hvordan I hurtigst muligt får afviklet gælden, særligt hvis udlånsrenten er høj. Stor, og voksende gæld, påvirker nemlig ikke kun låneren men kan også spænde den for jeres fælles projekter – rejsen til Tunesien, Hondaen eller boligen i Avedøre.
Hvis du ved, at din partner har lånt mange penge, kan det være, at du går og spekulerer over om han eller hun er registeret i RKI eller hos Debitor Registret og hvordan det i så fald påvirker dig (og din kreditværdighed).
Heldigvis er der ingen grund til bekymring. Hvis din partner er registeret i RKI eller hos Debitor Registret kommer ikke til at påvirke din kreditværdighed.
Imidlertid kan det være en god idé at få slået fast, hvem der ejer hvad i lejligheden. Det er nemlig vigtigt, at du kan dokumentere, hvad der er dit, hvis foged – 7, 9, 13 – skulle komme forbi med henblik på et udlæg.
Hvad hvis man ikke er helt klar til at have fællesøkonomi?
I så fald er der stadig andre løsninger, der kan hjælpe jer med at holde styr på de udgifter, I har sammen. Der findes f.eks. apps (såsom Splid), der automatisk udregner, hvor meget i hver især skal betale af et køb, som den ene part har foretaget. Nye køb lægges til jeres balance, og I har kontinuerligt mulighed for at se, hvem, der skylder hvad. På den måde kan I sikre jer, at den ene ikke har betalt alt for meget mere end den anden.
Så..
Med overstående artikel håber vi, at I har fået en bedre idé om, hvorfor fællesøkonomi kan være en god idé. Vi håber også, at I har fået en bedre idé om, hvordan i rent praktisk realiserer det at få en fælles økonomi: fælles opsparing, budgetkonto mv.
Vi ønsker jer masser af vind i sejlene og en blomstrende og sprudlende økonomi i 2019.
