Automatisk opsparing

Alle ved det, alle taler om det, men de færreste gør det eller har i hvert fald svært ved det. Kan du gætte, hvad vi tænker på? Nej? Vi taler naturligvis om at spare penge op!

De fleste af os ved godt, at vi bør spare penge op.

Der er ting, som rækker ud over det umiddelbare, som vi gerne vil have. Nogle af os vil fx gerne købe en bolig. Før man kan købe et bolig, skal man selv spare 5 % op af prisen på den bolig, man gerne vil købe.

Livet er  uforudsigeligt, og for at komme denne forudsigelighed til livs og undgå økonomisk stress, er man nødt til at spare op, så man kan få et nyt køleskab, når det, man har, ikke vil mere.

Livet er desuden også langt, og de kroner og øre, man tjener i sine unge dage, skal også slå til senere i livet, i hvert fald hvis man ikke ønsker kun at leve det stærkt indskrænkede liv, folkepensionen muliggør.

Derfor er det svært

Vi mennesker er impulsdrevne – og det ved virksomhederne – og vi ender ofte med at købe ting, vi egentlig ikke har brug for. Ja eller chokolade, som vores helbred i øvrigt havde bedst af, at vi har foruden.

Og du ved og vi ved, at supermarkederne ved, at vi er impulsdrevne og gerne nupper en chokoladebar, hvis vi kommer forbi en hylde med en. Ikke overraskende er der derfor placeret hylder med chokolade lige præcis der, hvor man skal forbi, når man har været ude at handle, nemlig ved kassen.

Vi har behov, og dem vil vi have tilfredsstillet. Men denne dybtliggende, psykologiske akutte trang til at tilfredsstille vores behov strider imod kernen i det at spare op. Altså det at lægge noget til side nu så man også har til senere.

At noget er dyrt og måske forhindrer os i at spare op er desuden ikke altid nok til at få os til at fravælge det. Game of Thrones og chips fra KIMS er således et relativt billigt alternativt til turen ud i Københavns natteliv – du ved dér hvor en øl sagtens kan koste 75 kr. Men alligevel ender nogle af os stadig med at vælge byturen. Fear og missing out, anyone?

Automatisk opsparing

Når vi nu selv har så svært ved at spare op, så er det ret fantastisk, at vi kan få hjælp til det. Der er nemlig noget, der hedder automatisk opsparing. Det vil vi gerne fortælle dig mere om nu.

I al sin enkelhed betyder automatisk opsparing, at der overføres et beløb fra din lønkonto til din opsparingskonto uden besvær. Du skal ikke selv  tænke over det eller have dit NEM-ID frem, logge på en netbank-side, der ikke understøtter Safari, og som alligevel er nede…

Der er mange måde at spare automatisk op på.

Småopsparing eller mikroopsparing

Nordea har f.eks. introduceret Nordea SparOp-programmet. Med Nordea SparOp overføres der et beløb til din opsparingskonto hver gang du bruger dit kort. Du kan vælge, at der overføres 5, 10, 20 eller 50 kr. til din konto hver gang du bruger dit kort. Desuden kan du vælge, at de beløb, du køber for, rundes op til nærmeste 10 eller 50 kr. og så lade differencen overføre. Sidst men ikke mindst kan du vælge et dagligt maksimum, som ikke må overskrides.

Fast månedsopsparing

Småopsparing og mikropsparing er noget relativt nyt, og det er således heller ikke alle banker, der tilbyder det.

Nyt er spændende, men gammelt er godt. På langt de fleste netbank-sider har du mulighed for at lave en foranstaltninger, der sørger for, at der automatisk overføres et beløb fra din lønkonto til din opsparingskonto. Nogle anbefaler et beløb på 10 %. Ofte vil du kunne definere om dette skal ske først på måneden, midt i måneden, sidst på måneden eller hvornår det nu måtte passe dig. (Vi anbefaler imidlertid, at du vælge, at der skal overføres først på måneden. I så fald er sikker på, at der rent faktisk er penge, der kan overføres).

Apps

Foruden de opsparingsmuligheder, som bankerne tilbyder, er der nu også kommet apps på markedet, der kan hjælpe dig med at spare. Et eksempel er Weekly, der holder øje med dit forbrug og i bund og grund sørger for, at du altid har penge tilbage, når måneden er ved at nå sin ende. Er du i tvivl, om du har råd til en ting, kan du spørge Weekly til råds.

Fordi du sparer op har du ved månedens udløb penge, der kan spares op, og de penge kan du så automatisk lade overføre – fx gennem din netbank, som vi kiggede på i foregående afsnit.

Hvordan undgår jeg at bruge de penge, jeg har sparet op?

Det er et rigtig godt spørgsmål. Én ting er at spare penge op og overføre dem til en anden konto, en anden er så at lade de penge, man har sparet op være på opsparingskontoen. Her kigger vi på to ting.

Sørg for at have en plan

Har du en plan, er du mindre tilbøjelig til at bruge dine penge. Er du i færd med at spare op til en lejlighed, fordi den du på nuværende sidder i et for lille, så er det en god grund til hvorfor du ikke skal bruge pengene. Er du i færd med at spare op til et bryllup? Ja så er det også en god grund til at lade være med at bruge pengene. Bruger du penge er der ingen ny lejlighed, intet bryllup.

Det handler om at give sig selv gode grunde og argumenter mod det at bruge dine penge.

Gør det  svært for dig selv

Der er flere måder at gøre det svært for dig selv at hæve dine penge på. Du kan f.eks. sørge for, at din bank begrænser det månedlige antal af overførsler mellem dine konti. Du kan også sørge for at din opsparingskonto låses i en periode, således at du ikke kan hæve penge på den eller flytte penge fra den.

En anden måde at gøre det svært for sig selv på er også at lade pengene investere. Det har vi skrevet lidt om, så tag et kig på denne artikel. Pointen er, at når du lader dine penge investere, så betaler du kurtage, og trækker du derfor dine penge ud, bruger nogle af dem og overvejer derefter at investere en del af dem igen, ja så står du og skal betale kurtage igen.

Desuden kræver det ekstra identifikation at købe og sælge værdipapirer og er generelt noget mere besværligt end blot at logge på netbank og overføre penge fra en konto til en anden. Grundlæggende gælder det: Jo sværere du kan gøre det for dig selv, desto bedre.

Fællesøkonomi

Fællesøkonomi? Er det ikke yt? Det korte svar er nej. Og det er der gode grunde til. Deler du din økonomi med din partner, er i et team. På et hold er der nogen, der har nogle styrker, andre, der har andre styrker. Hvis din styrke ikke er at have styr på din økonomi, kan det være godt idé at dele din økonomi med din partner, fx gennem oprettelsen af en fællesopsparing (tilbydes fx af Jyske Bank), som din partner så forvalter, fordi han eller hun er bedre til at pleje privatøkonomien end dig.

Klar til at spare op?

Det kan være svært at spare op. Men i dag giver bankerne dig en masse muligheder for at spare op. Det kan ske ganske automatisk, så beslutningen er truffet for dig. Én ting er imidlertid at have nogle penge sparet op, en anden er at sørge for at de forbliver opsparet. Det handler lidt om at kende sig selv her. Men vi har givet dig tre gode idéer til, hvordan du kan undgå at bruge de penge, du nu har opsparet: ha’ en plan, gør det svært for dig selv og overvej at etablere en fællesøkonomi.