Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at danskerne har meget gæld. Allerede i 2011 havde vi en betydelig større gæld end mange andre EU lande. Da svarede vores gæld til 158 procent af BNP (vores bruttonationalprodukt). Selv i dag har vi ifølge Nationalbanken stor gæld i forhold til vores indkomst, men vi har også store aktiver (biler, boliger).
Det er ikke overraskende, at vores gæld er så høj, for vi tager også mange flere lån – ikke alene de store lån, fx realkreditlån og billån, men også mindre lån, fx kviklån. I 2013 lånte danskerne fx 100 millioner i kviklån. I dag reklamerer långiverne som aldrig før, og hvis deres markedsføringsanstrengelser har en effekt, ja så må man tro, at vi stadig låne mange (og måske endda flere) penge i kviklån.
Nogle har et lån, andre har flere. Den her artikel henvender sig til dem, der har flere, og giver et bud på, hvordan de lettere kan få et overblik over og komme ud af den gæld, de nu har. Den løsning, vi her foreslår, er et samlelån.
Hvad er et samlelån?
Kort og godt kan man sige, som navnet antyder, at et samlelån er et lån, som samler mange andre lån. På den måde er et samlelån et led i en refinansierings- henholdsvis tilbagebetalingsstrategi. Man kan selvfølgelig altid samle en række forskellige lån under et større lån, men det giver for det meste kun mening at tage et samlelån, hvis samlelånet på den ene eller den anden måde har mere favorable vilkår (fx renter). Hvad der er et samlelån er altså relativt og dynamisk: Ethvert lån, der samler andre lån under ét andet lån med mere fordelagtige vilkår er i princippet et samlelån.
Lånevilkår på forskellige lån
Kigger vi på forskellige former for lån er det klart, at der er nogle lån, der er billigere og dyrere end andre.
Sikrede lån og usikrede lån
De sikrede lån (realkreditlån, andelsboliglån, billån) er i reglen billigere end de usikrede lån (forbrugslån, kviklån). Det skyldes, at man ved sikrede lån stiller pant i det, man låner til – fx en bolig eller en bil. Fordi långiver har sikkerhed eller pant i det, låntager bruger pengene til, løber låntager en mindre risiko, og derfor behøver denne ikke kompensere for den risiko, som denne løber, ved at hæve renterne. Det omvendte gælder for usikrede lån, hvor der ikke er nogen krav til, hvad man bruger pengene til. Fordi der ikke er nogen sikkerhed, hæver långiver renten for at kompensere herfor.
Forbrugslån og kviklån
Der er – eller kan i hvert fald være – stor forskel mellem usikrede lån. Forbrugslån, som man ofte tager i banken (men bestemt også kan tage hos private långivere) er generelt billigere end kviklån. Det er igen fordi dem, der udbyder kviklån, ofte indgår mere risikable låneaftalere. Det kommer bl.a. til udtryk derved, at de i nogle tilfælde låner ud til folk, der er registreret i RKI eller Debitor Registret. Som før gælder samme logik: Jo højere risiko långiver løber, desto større vil dennes tilbøjelighed være til at hæve renten. Derfor er kviklån ofte dyrere.
Helt konkret – nogle tal
Her kigger vi kun på forbrugslån og kviklån. Forbrugslånet er ofte på beløb på hundredtusindvis af kroner. Kviklån er ofte på nogle tusinde kr., men sjældent over 100.000 kr. Der er fx muligt at tage et forbrugslån på 200.000 kroner med
- en månedlig udbetaling på 3.787 – 4.085 kr.
- en årlig rente på 9 – 15,1 %
- ÅOP på 10,5 – 17,3 % og
- et samlet tilbagebetalingsbeløb på 255.167 – 292.313 kr.
Kigger man på kviklån er betingelserne og vilkårene nogle andre. Her er et eksempel fra Anna Finans:
- Samlet kreditbeløb på 40.000 kr. over 5 år
- Månedlig ydelse: 941 – 1.337 kr.
- Debitorrente: 9,95 – 29,85% (variabel i lånets løbetid).
- Samlede kreditomkostninger.: 16.442 – 40.216 kr.
- Samlet tilbagebetaling: 56.442 – 80.216 kr.
- Stiftelsesomkostninger.: 3.200 kr.
- Månedligt betalingsgebyr: 33 kr.
Kigger man på det samlede tilbagebetalingsbeløb, som vi har fremhævet med kursiv er det altså klart, at kviklånet procentuelt set er noget dyrere end forbrugslånet.
Refinansiering
Nogle af dem, der tager kviklån, ender i en ond gældsspiral, der giver anledning til økonomisk stress og depression. Der er ofte tale om personer, der har taget kviklån for at betale af på andre kviklån. Det kan gå hen og blive meget dyrt og er ikke tilrådeligt. En ting er den månedlige ydelse, en anden ting er de månedlige betalings- eller faktureringsgebyrer. Har du seks lån og er gebyret på 33 pr. stk, betaler du 198,- kr. bare for at betale af på dine lån.
Enter samlelån
Det kan virke ret underligt at betale et lån af med et andet – rutscher man ikke bare længere ned i gældsspiralen? Ikke nødvendigvis. Finder du et lån med mere fordelagtige vilkår, giver det bestemt mening. Ikke alene er vilkårene i sig selv bedre, men du sparer også 198 kr., hvis vi igen tager udgangspunkt i eksemplet fra sidste paragraf, og de 198 kr. kan være meget tiltrængte, hvis du allerede befinder dig i en slet økonomisk situation.
Det er den ene side af sagen. Når nu vi har talt om økonomisk stress og depression, som ikke rammer så få dansker endda, så er det kun at have ét lån helt væsentligt. For noget af det, der giver anledning til stress og ubehag er følelsen af ikke at være i kontrol over sin økonomi og derfor sit liv. Har du kun et lån, ved du præcis, hvad du skal betale af pr måned. (I dag skal alle långivere oplyse både ÅOP og det samlede tilbagebetalingsbeløb). Du kan således lave et let og overskueligt budget og endda beregne, hvornår du bliver gældfri.
Har du brug for et samlelån?
Du kan selv finde samelån online, men det er vigtigt at du holde nøje øje med vilkårene og ved, hvordan de ser ud i forhold til vilkårene på de lån, du allerede har. Husk at samlelån er en relativ og dynamisk størrelse og et lån, der samler andre lån, altid skal ses i forhold til de lån, man allerede har. Hos LoanStar finder du fx forbrugslån, som du kan bruge til at betale af på kviklån. Brug vores sammenligningstjeneste til at finde frem til de vilkår, du har brug for.
Er det for uoverskueligt, kan det være en god idé at tage kontakt til en finansiel rådgiver, som kan hjælpe dig med at finde en låne- eller helt tredje løsning, som kan hjælpe dig ud af de økonomiske problemer, du befinder dig i.
