Hvorfor kan det være en god idé at begynde at investere?
Inflation, skat og renter
Hvorfor bruge tid på investering? Hvorfor, kunne mange spørge, lader man ikke bare sine penge stå på bankkontoen hos Jyske Bank eller en af de andre og trække renter? Nogle gange er der simpelthen ikke en nævneværdig rente, og inflation og skat ender således med langsomt at æde vores opsparinger op.
2008 er et godt eksempel, og her kunne Politiken berette, at “tusindvis af danskere taber penge på deres opsparing på bankbogen eller i obligationer. Inflation og skat æder afkast.”
Pensionselskaber og forvaltningsomkostninger
Okay, pengene bør altså investeres. Men hvad er argumentet for, at du bør investere dem? Hvorfor ikke bare hyre et sjak af veluddannede og velfriserede specialister, der kan gøde og pleje din opsparing?
De fleste af os kunne formentlig godt tænke os at have så meget så mange penge som overhovedet muligt, når vi går på pension, således at vi ikke behøver at gå nævneværdigt ned i livskvalitet.
Når eller hvis man bliver medlem af et pensionsselskab og lader dem stå for investeringen af din opsparing er der naturligvis omkostninger forbundet dermed.
Der er ganske vist omkostninger, der ikke kan undgås – fx gebyrer af denne og hin art.
Men der er også forvaltningsomkostninger. Hvis du selv kan investere dine penge, sparer du forvaltningsomkostningerne og det kan hurtigt ende med at være mange penge, du sparer, penge som du – og ikke pensionsselskabet – får glæde af.
Tænk dig om
Det er dog værd at være påpasselig her. Man forestiller sig, at de forvaltere, der er ansat af pensionsselskaberne, ved, hvad de laver – at de har gode forudsætninger for at forvaltere din formue.
De har måske en baggrund i økonomi.
Hvis du vælger selv at forvalte din formue, må det til dels være fordi du mener, at du kan spare nogle penge ved at gøre det, og det betyder samtidig, at du også mener, at du kan gøre det bedre en selskabets forvaltere.
Du sparer forvaltningsomkostningerne, men kan du selv sørge for så høj en forrentning, at det stadig kan betale sig?
Pas på med at overvurdere dine egne evner og tænk grundigt over, om du nu også kan det. Har du gode grunde til at tro at du kan? Så kan det måske være stimulerende og givtigt for dig at gå den vej.
Men hvis du tror du kan det, ville du formentlig ikke læse denne guide.
Hvordan kommer jeg igang med at investere?
Det er et vigtigt spørgsmål, men faktisk bør du først spørge, hvornår du bør komme igang med at investere.
Hertil er svaret: Du bør først komme igang med at investere, efter at du har opbygget en nødopsparing. Det opsparede beløb bør tilsvare dine samlede udgifter over 3-6 måneder.
Har du en nødopsparing, kan du gå videre? Fint, læs så videre.
Vi prøver igen: hvordan kommer jeg igang med at investere? Eller:
Hvor mange penge skal du have for at komme igang med at investere?
Der er ingen grund til at tro, at du først kan begynde at investere i aktier, når du har solgt din første virksomhed og forlængst er blevet millionær.
Du kan begynde i dag. Og faktisk gælder det, at jo hurtigere du kommer igang desto bedre.
Du kan starte med så lidt som 100,- kr. om måneden. (I nogle banker skal der dog betales kurtage, et investeringsgebyr, på 0,x% af investeringsbeløbet, og der kan være et minimumsbeløb, du skal betale. Hold øje med om kurtagen udgør en for stor del af det, du tænker at investere).
Og igen: jo hurtigere, desto bedre. For jo hurtigere du kommer igang med at investere, desto længere tid kan du nyde godt af renters-rente effekten. Investerer du som tidligere nævnt 100,- kr. om måneden og fortsætter du med at gøre det over 20 år og forestiller vi os endvidere, at du formår at få et årligt afkast på 3%, ja så ender du med at have opsparet 32.912 kr.
100 kr. er meget lidt og er formentligt overkommeligt for de fleste.
Forestil dig, at du investerer 2000,- kr. om måneden og forestil dig, at du får et afkast på 2% mere, altså på 5%. I så fald ender du med at have 825.493 kr. på din opsparing.
Ah, renters rente. Det er i sandhed, som gamle Einstein så fint sagde det, verdens ottende vidunder!
Det kræver altså ikke meget at komme igang og det gælder om at komme igang så tidligt som muligt.
Opret et depot hos din bank
Men…. hvad er et depot og hvorfor har du brug for et? Et depot er det sted, hvor dine aktier opbevares. Depotet tilhører dig som investor (og altså ikke din bank) og opbevares hos værdipapircentralen.
I de fleste tilfælde er det gratis at have et depot og du kan som regel oprette et online hos din bank med dit NEM-ID eller ved at kontakte dem online.
Nu er du som sådan klar til at investere
Ja nu kan du faktisk købe aktier, men er du klar til at gøre en god investering? Nok ikke.
Det er vigtigt, at du ved, hvad din tidshorisont er, hvad din risikovillighed er. Og det er ligeledes vigtigt, at du investerer med hjernen snarere end med hjertet og, i forlængelse heraf, at du forstår de mest basale måder at analysere aktier på: EPS, ROE, CAGR og fundamental- såvel som tekniskanalyse, ordretyper, investeringskonti. Dertil kommer naturligvis hele molevitten om diversificering og spredning.
Ovennævnte begreber er velkendte og du kan lære mere om dem i diverse opslagsværker som f.eks. Investopedia.
Vi kan ikke gennemgå dem alle, men vi kan sige noget om vigtigheden af din tidshorisont og diversificering.
Tidshorisont
Skal du bruge pengene om et år? Om 5 år? 10 år eller 30 år?
Hvordan du investerer afhænger din tidshorisont. Jo længere tid, der går før du skal bruge dine penge, desto større en risiko kan du løbe. står du og skal bruge dine penge til et hus om 1 eller 2 år, ja så er det en god idé nok slet ikke at investere i aktier eller i hvert fald at investere i lavrisiko aktier.
Diversificering:
Du slipper heller ikke for at høre os sige, at du naturligvis skal sørge for at diversificere dit porteføle. Det betyder ganske enkelt, at du ikke skal spille alle dine penge på én hest men sørge for at sprede dem over hele feltet. Du skal altså ikke investere alle dine penge i en aktie i en virksomhed i en industri i et land. Diversificér i stedet over netop selskaber, industrier og lande.
Indeksinvestering
Vi har talt om at investere i aktier og har dermed haft investering i enkelte aktier i tankerne. Det kræver, at man undersøger den enkelte aktie grundigt og f.eks. tænker over nogle af de analysebegreber og redskaber, vi nævnte ovenfor.
Det er imidlertid også muligt – og nok også noget lettere – at investere i passive indeks-fonde. Og indeksinvestering bliver mere og mere populært. I stedet for at skulle sidde og nærstudere og udvælge enkelte aktier kan man f.eks. vælge at investere i hele C25 indekset. En god spredning er også en god idé, når vi taler om indeksinvestering.
Hvad venter du på?
Du behøver altså ikke at have mange penge for at komme igang med at investere og det er ikke særligt svært rent teknisk. At lave en god investering er imidlertid en kunst, og det gælder om at lære kunstens regler – bl.a. af de begreber og de analysemetoder, vi har fremhævet.
Vi håber, at denne guide har givet dig en idé om nogle af de ting, du kan undersøge, hvis du gerne vil igang med at investere.
