Dette er den sidste del af vores serie om pension og pensionsordninger.
I de foregående artikler kiggede vi nærmere på henholdsvis de offentlige pensionsydelser (folkepension, efterløn, førtidspension, ATP), arbejdsmarkedspensionerne (overenskomst- og firmabaserede saaamt tjenestemandspension) og private pensionsordninger (aldersopsparing, ratepension og livrente).
Formålet med denne artikel er lidt anderledes. Her vi vil nemlig kigge på fem ting, du kan gøre, for at gå en bedre pension i møde. Vi vil give dig tips og tricks til at få mere i pension eller få mest muligt ud af de pensioner, du har.
Vi anbefaler, at du undersøger, hvordan din unikke situation harmonerer med nedenstående råd og vink (og potentielt set rådfører dig med en pensionsrådgiver).
Når alt kommer til alt er det afgørende din pensionsplan og dine udsigter. Kan du, givet hvor meget du har opsparet og forventeligt kommer til at opspare, leve det liv, du ønsker, når du forlader arbejdsmarkedet? I så fald er der jo ikke nødvendigvis noget, der behøver at blive ændret (selvom det stadig godt kan være, at du kan gøre livet lidt sødere).
1. Afvikl evt. gæld
Det kan være en god idé at afvikle sin gæld før man begynder at spare op. Ja, du hørte rigtigt. Der er faktisk noget, der kan være vigtigere end at betale indbetale til din pensionsopsparing.
Forbrugslån
Hvis du ved månedens udløb konkluderer, at du har penge tilovers, kan du med fordel betale af på gæld på forbrugslån eller lån med en endnu højere udlånsrente (f.eks. kviklån, mobillån, sms lån osv.) – sidstnævnte er særligt vigtigt. Afhængig af størrelsen på lånet, vil udlånsrenten på sådanne lån ofte overstige afkastet på din pensionsopsparing. I så fald kan det næppe betale sig at spare op. Det er tunge poster, hvis afvikling vil give luft i budgettet. Luft, der let lader sig omsætte til flere penge til indbetaling på din pensionsopsparing.
Realkreditlån
Forholdene er ikke så simple, når vi taler om realkreditlån. Her er det nok klogest, som en række rådgivere anbefaler, at sørge for, at man har et fornuftigt gældsniveau i forhold til den værdi, der ligger bag gælden, og samtidig sørge for at have sin tidshorisont i mente.
2. Saml dine pensionsopsparinger ét sted
Hvis du har haft flere forskellige jobs, kan det være tilfældet, at du har pension opsparet flere steder. Dem bør du samle ét sted.
Ikke alene giver det dig et bedre overblik, så du lettere kan finde ud af præcis hvor du kan optimere dine pensionsforhold. Det giver dig også færre forvaltningsomkostninger (og måske endda færre omkostninger til potentielt overflødige forsikringer) og dermed muligheden for at spare nogle penge – penge, du så i stedet kan sætte ind på din pensionsopsparing og dermed få lidt mere valuta for pengene.
3. Find et pensionsselskab med mere fordelagtige vilkår
Berlingske Tidende bringer den indsigt fra et studie foretaget af Forbrugerrådet Tænk, at det er økonomisk mere fordelagtigt at placere mindre pensionsordninger i en bank og større ordninger i deciderede pensionsselskaber. Det er derfor værd at undersøge, om din pensionsopsparing måske med fordel kunne placeres i en bank.
Det er også vigtigt at bemærke, at der kan være er betydelige forskelle mellem pensionsselskaberne i forhold til, hvad du får ud af at have dem (dit årlige afkast) og hvad det koster dig at have dem (dine årlige omkostninger såsom gebyrer og omkostninger i forbindelse med investering og forvaltning).
En undersøgelse fra 2017 viser f.eks., at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem høje årlige omkostninger og store årlige afkast.
Ingen nødvendig sammenhæng mellem høje årlige omkostninger og store afkast
Det viste sig f.eks., at det pensionsselskab, der havde de højeste årlige omkostninger (1,2%), kun havde et afkast på 6,5%, og at det pensionsselskab, der havde det højeste årlige afkast (8,6%), havde de laveste årlige omkostninger (0,5%)! Det kan altså give mening at undersøge, om man kunne få et større afkast for de samme (eller færre) penge i et andet pensionsselskab.
Og det er vigtigt at huske på, at disse små procenter er procenter af betydelige beløb. Med lavere procenter over tid kan spare hunderedetusindevis af kroner. Penge, der i sidste ende kan have stor indvirkning på din livskvalitet i dit otium.
Man betaler for at få forvaltet sin pension
Det er nok svært at få indsigt i præcis hvad dit pensionsselskabs årlige omkostninger dækker, men lad os sige, at gebyrer og investeringsomkostninger er, hvad de er. Den slags koster, hvad det koster.
Men hvad nu hvis der udover de penge, der bare skal til (altså gebyrene og investeringsomkostningerne), går et for stort beløb til forvaltningen af din pension?
Du kan stille dig selv spørgsmålet. Var det ikke bedre, at du – snarere end dit (nuværende) pensionsselskab – fik glæde af de penge?
Kan det være, at hele (eller en for stor del af) den forskel på 0,7%, der adskiller pensionsselskabet med de højeste årlige omkostninger og det med det højeste årlige afkast og lavere årlige omkostninger går til forvaltningsomkostninger?
Der kan virkelig være penge at spare her.
4. Tegn private pensionsordninger
Der er mange, der ikke når at spare nok op. En undersøgelse, som Nordea har foretaget for BT viser nemlig, at vi f.eks. ikke har sparet nok op, når vi rammer de 55 år. Her burde man have ca. 1.500.000 kr. på sin opsparing, men faktum er, at vi liggere noget lavere end det. Kvinder har ofte kun sparet 850.000 kr. op og mændende har sparet 1.100.000 kr. op.
Aldersopsparing
Har man råd til det, kan man lappe noget af hullet med en privat pensionsordning. Der er flere muligheder: ratepension, livrente og aldersopsparing (se denne artikel for forskellene mellem dem). Her fokuserer vi på aldersopsparingen. Den finder du hos de fleste gængse banker såsom Jyske Bank.
Aldersopsparingen er en god mulighed. Modsat ratepensionen og livsrenten medfører den ikke en modregning i din folkepension og udbetales som et skattefrit engangsbeløb. I 2019 ligger indbetalingsgrænsen på 5.000 kr. Du kan indbetale på din aldersopsparing indtil fem år før du går når folkepensionsalderen.
5. Tag fuld kontrol over dine investeringer
Investeringshjælp
Der er få ting her i tilværelsen, der er gratis. Og en ting, der bestemt ikke er gratis er investeringshjælp – ej heller hjælp til investering af din pensionsopsparing.
Vi bemærkede, at du ved at vælge skifte pensionsselskab kan spare procenter, der over tid kan have en betydlig indvirkning på din livskvalitet i dit otium.
Vælger du selv at forvalte og investere din opsparing er det naturligvis klart, at du kan spare endnu mere: Du kan nemlig spare dine årlige omkostninger væk. Der kan være tale om et beløb tilsvarende 1,2% (eller mere) af din pensionsopsparing årligt og 1,2% af f.eks. 1.000.000 er mange penge.
Men kan du selv præstere et årligt afkast tilsvarende det, som et pensionsselskab kan? Det er ikke let at lave en god investering. Ofte kræver den gode investering, at man sætte sig grundigt ind i tingene.
Her er nogle grundlæggende og basale idéer til, hvordan du meget overordnet kan gribe investeringen af dine penge an:
Aktier og obligationer
Justér sammensætninger af dine investeringer og tag en større risiko.
Jo større en risiko du tager, desto et større afkast kan du opnå (hvis du da ikke ender med at miste dine penge, fordi du har har løbet de forkerte risici).
Du kan f.eks. justere på forholdet mellem obligationer og aktier i din opsparing, således at du har flere aktier og færre obligationer. Aktier giver nemlig generelt et større afkast (og du kan naturligvis også gøre det modsatte, hvis du vil reducere din risiko).
Husk på, at det ikke et et enten-eller spørgsmål. Du kan jo investere 60% af din opsparing i aktier og 40% i obligationer.
Høj, medium- og lavrisikoaktier
En anden mulighed er at ændre på sammensætninger af aktier i din aktieportefølje. Ændrer du sammensætningen, således at du har flere højrisikoaktier og færre lavrisikoaktier, kan du ende med et større afkast.
Du kan også vælge at reducere din risiko ved at sælge dine højrisikoaktier og investere pengene i lavrisikoaktier.
Igen er det vigtigt at understrege, at du ikke behøver at gøre det ene eller det andet. Du kan lade en vis procentdel af dine aktier være af den ene art og de resterende procenter være af en anden art. Og så er der jo naturligvis også gråzoneaktierne, dem medium risiko. Dem kan du med fordel også tage et kig på.
Faktisk hører man ofte at man skal huske at diversificere sin portefølje. Det vil i bund og grund vil sige, at du ikke skal sætte alle dine penge på én hest. Spred dem udover feltet.
Når vi taler om aktier betyder det, at du til eksempel bør sprede dem over forskellige firmaer i forskellige lande i forskellige industrier, således at du bliver mindre sårbar over begivenheder, der negativt påvirker et givent firma (x) i en given industri (medicinalindustrien), i et givent land (Danmark).
Det kan give mening at løbe en lidt større risiko, imens du er ung. Skulle du nemlig gå hen og tabe penge, har du nemlig lang tid til at indhente dine tab. Er du lige ved at skulle pensioneres har du ikke samme tidshorisont. Her giver det mening at være mere påpasselig.
Afslutning
Hermed konkluderer vi vores serie af artikler om pension. Har du læst med hele vejen, skulle du gerne være blevet klogere på forskellen mellem de offentlige pensionsydelser, arbejdsmarkedspensionerne og de private pensionsordninger.
I forhold til sidstnævnte, skulle du gerne have en idé om, hvornår du bør vælge henholdsvis en aldersopsparing, ratepension eller livrente.
Sidst men ikke mindst har du fået en håndfuld idéer til, hvordan du potentielt kan få lidt mere i og ud af din pension.