Private pensionsordninger

Udover de offentlige pensionsydelser og arbejdsmarkedspensionerne står det også den enkelte frit for at lave en privat pensionsordning hos sit pengeinstitut (Alm. Brand, Jyske Bank osv.). I 2016 havde en ikke-ubetydelig andel af danskerne (14%) en privat pensionsordning. De mest populære private pensionsordninger er:

• Aldersopsparingen
• Ratepensionen
• Livrente

Aldersopsparing:

Aldersopsparingen er en pensionsordning, der oftest udbetales som et stort beløb men også, undertiden, som flere mindre beløb. Der er ikke fradrag på indskud til aldersopsparingen og derfor beskattes din opsparing ikke, når den bliver udbetalt.

Fordele:

• Lavere beskatning af afkast

Afkastet bliver kun beskattet med 15,3% årligt (PAL-skat). Det er en relativt lav beskatning, hvis man tænker på, at f.eks. en opsparing i frie midler beskattes med henholdsvis 25,5 og 42% ved henholdsvis en samlet negativ kapitalindkomst og en positiv kapitalindkomst, og at aktieindkomst beskattes med henholdsvis 26 og 42%.

• Fleksibel udbetaling

Du kan vælge at få udbetalt hele din aldersopsparing på én gang, få udbetalt beløbet i rater, få beløbet som deludbetalinger, eller sågar vælge at udskyde den i op til 20 år efter pensionsalderen. Det er let at undervurdere, hvor vigtig udbetalingsfleksibilitet kan være. F.eks. har man ofte brug for flere penge lige når man bliver pensioneret, i omstillingsfasen så at sige. Man går jo ofte fra at have arbejdet fuldtid til pludselig at have meget tid på hænderne, og den tid skal man jo bruge på noget, og de fleste ting her i tilværelsen koster jo lidt.

• Mulighed for udbetaling i rater over 10 år:
• Ingen modregning i offentlige pensionsydelser og pensionstillæg: En aldersopsparing påvirker modsat ratepensionen og livrenten ikke din folkepension eller sociale ydelser og pensionstillæg.
• Mulighed for selv at sammensætte investeringer: Der er nogen fleksibilitet her. Du kan f.eks. vælge at lade din investering indgå i dit pengeinstituts eller din banks værdipapirpuljer og desuden vælge, om de skal indgå i en pulje med en lav, medium eller høj risikoprofil. Du kan også helt selv kontrollere din, hvordan din aldersopsparing investeres.
• Begunstigelsesmulighed: Hvis du dør før du får brugt din aldersopsparing, får din familie resten af beløbet.
• Fleksibel indbetaling (fra 0-80 år): Du kan indbetale penge til din aldersopsparing i rigtig mange år. Beløbet, du i sidste ende kan hæve, kan blive rigtig stort. Du kan også indbetale mange penge lige unden du går på pension f.eks.

Ulemper:

• Indbetalinger er ikke fradragsberettigede: Måske er det en betydelig ulempe. Med ratepensionen kan du f.eks. trække 55.900 kr. fra. Det er alligevel en sum, der er til at tage at føle på.
• Lavt indbetalingsloft: Du kan ofte ikke indbetale særligt meget til din aldersopsparing pr. måned, imedens du er på arbejdsmarkedet.
• Kan ikke omlægges til ratepension eller livrente: Med aldersopsparingen har du ikke den samme fleksibilitet som med f.eks. ratepensionen. Netop fordi du ikke kan omlægge den, gør du klogt i at overveje en ekstra gang, om det er den pension, du ønsker.

Ratepension:

En pension, der strækker sig over en længere periode med løbende udbetalinger. Den kan være med til at sikre, at du ikke behøver at omlægge din livsstil alt for meget, når du bliver pensioneret.

Fordele:

• Fast månedlig udbetaling: Med en ratepension får du et fast beløb hver måned i en længere periode, typisk 10-30 år.
• Fradrag for indbetalinger: Indbetalinger til ratepensionen er fradragsberettigede, også selvom du måtte betale topskat.
• Lavt beskattet afkast: Afkastet på ratepensionen ligger på 15,3 procent.
• Mulighed for præmiefritagelse:Er uheldet ude og bliver din erhvervsevne så nedsat, at du ikke kan gå på arbejde mere eller klare  indbetalingerne, så er udsigten til livet efter tiden på arbejdsmarkedet måske ikke, hvad den ellers var. Det er dog muligt at tegne en forsikring, der fritager dig for at indbetale, hvis uheldet er ude – dvs. at der stadig bliver indbetalt til din ratepension, selvom du ikke selv kan klare den månedlige indbetaling.
• Kan laves omlægges livrente: Med andre ord kan du vente med at beslutte, hvilken slags udbetaling du vil have, når du opretter ratepensionen.
• Begunstigelsesmulighed: Dør du før du når at få glæde af din ratepension eller før du får brugt hele din ratepension, går den til din nærmeste.

Ulemper:

• Kan løbe tør: Lever du længere end forventet, kan din ratepension løbe tør.
• Modregnes (modsat aldersopsparingen) din folkepension: Ratepensionen modregnes din folkepension. Har du en større ratepension, kan det altså godt være, at du får mindre i folkepension. Det kan godt betale sig at undersøge forholdet mellem ratepensionen og folkepensionen nærmere.
• Giver dig ikke (igen modsat aldersopsparingen) et stort beløb, når du går på pension:At du ikke får et stort beløb, når du bliver pensioneret kan være problematisk. Ofte stiger den enkeltes forbrug, når han eller hun går på pension (man har simpelthen mere tid til at bruge penge). Derfor kan det i overgangsperioden være godt at have ekstra penge til rådighed. Det kan naturligvis også være, at man har gæld, man skal nedbringe.

Livrente:

Livrenten ligner til forveksling en forsikring. For uanset hvad du har indbetalt på den, får du nemlig udbetalt en livsvarig pensionsydelse, og din levetid har heller ingen indvirkning herpå.

Fordele

• Fast månedlig udbetaling:Ligesom ratepensionen er livrenten en fast månedlig ydelse (men modsat ratepensionen risikerer du ikke, at den pludselig slipper op, hvis du lever længere end forventet).
• Intet indbetalingsloft: På ratepensionen er der et indbetalingsloft på 55.900 kr. (2019), men der er ikke noget indbetalingsloft på livrenten. Din løn skal blot tillade den ønskede indbetaling.
• Udbetalinger kan være større end din opsparing:Man siger gerne om livrenten, at dem, der dør tidligt, betaler for dem, der dør sent. Hvis du er pensionist i mange år, kan dine udbetalinger altså overstige din opsparing.

Ulemper

• Kan ikke laves om til en anden pensionsordning:Du har ikke mulighed for at ændre din livrente til en ratepension eller aldersopsparing, så du gør klogt i nøje at overveje fordelene og ulemperne ved de forskellige pensionsordninger – og særligt livrenten.
• Modregnes (modsat aldersopsparingen) din folkepension:Hvis du har en stor livrente, modregnes den din folkepension. Igen bør det altså understreges, at det giver mening at undersøge disse anliggender nøje.
• Giver dig ikke (igen modsat aldersopsparingen) et større beløb, når du går på pension.

Mange muligheder

Der er altså flere forskellige muligheder for at krydre livet som pensionist. Foruden folkepensionen og en arbejdsmarkedspension, hvis du da har en, kan du altså lave en privat pensionsopsparing. Der er tre gængse muligheder: aldersopsparingen, ratepensionen og livrenten. I forhold til de to sidstnævnte gør man før man tegner dem sig klogt i at overveje, om de kommer til at påvirke ens folkepension.