Arbejdsmarkedspensioner er knyttet til ansættelsesforhold

Arbejdsmarkedspensioner:

En arbejdsmarkedspension er pensionsordning, der er knyttet til og oprettes i forbindelse med dine  ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedspensionen udgør 1 af tre typer af pensionsordninger sammen med private pensionsordninger og folkepensionen. Ordningen består ofte i at arbejdstageren og arbejdsgiveren begge indbetaler et bidrag til en pensionskasse – og er ikke, som de private pensionsordninger, noget du finder i dit pengeinstitut (Alm. Brand, Jyske Bank osv.). Arbejdsmarkedspensionen kommer oveni folkepensionen og ATP.

Der findes tre slags arbejdsmarkedspensioner:

  • Overenskomstbaserede pensioner
  • Firmapensioner
  • Tjenestemandspensioner

Overenskomstbaserede pensioner

Overenskomstbaserede pensioner er blandt arbejdsmarkedspensionerneLangt de fleste arbejdsmarkedspensioner er af denne slags. En overenskomstbaseret pensionsordning gælder som oftest for en gruppe af lønmodtagere, der har samme uddannelsemæssige baggrund eller driver det samme erhverv. Lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverne bliver enige om ens overenskomst, der gælder for alle ansatte i den specifikke lønmodtagergruppe, og bestemmer henholdsvis løn og pension.

Firmapensioner

Denne pensionsordning går ikke på tværs af en lønmodtagergruppe men gør sig derimod gældende for alle ansatte i en virksomhed. Det tilfalder den arbejdsgiveren at vælge, hvilket pensionsselskab, der skal stå for ordningen. Aftalen, der ligger til grund for pensionen, indgås mellem arbejdsgiveren og arbejdstagerne og involverer således ikke en lønmodtagerorganisation.

Tjenestemandspensioner

Denne type pensionsordning gælder for tjenestemænd og baseres på tjenestemandens ansættelsesforhold og finansieret gennem finansloven. Udbetalingsbeløbet afhænger af, hvor lang tid man har fungeret som tjenestemand. Jo længere du har været tjenestemand, desto større ret har du til pensionen.

Foruden din folkepension har du måske en arbejdsmarkedspension. Med arbejdsmarkedspensioner bliver livet efter tiden på arbejdsmarkedet lidt sødere. Langt de færreste danskere stopper her og stiller sig tilfreds med en eller flere af de pensionsydelser, vi hidtil har kigget på.

Men der er også dem, der vælger at lave en privat pensionsordning. Og gør man det rigtigt – og det er helt afgørende – gør sådan en ordning kun alderdommen endnu sødere; men man skal stadig tænke sig om og grundigt undersøge, hvilken privat pension, man skal tegne, for der er nogle privat pensioner, der påvirker folkepensionen.