Generelt on pension

Hos LoanStar er det en af vores missioner at hjælpe danskerne med at blive klogere på forskellige lånetilbud, banker (Jyske Bank) og andre pengeinstiutter (Alm. Brand, Nykredit)

Vi har imidlertid også en mere generel målsætning, der går på at gøre danskerne klogere på privatøkonomi i det hele taget.

I denne artikel behandler vi temaet pension, der sammen med netop temaet lån og en lille håndfuld andre temaer, er et af de væsenligste, når vi taler om privatøkonomi. Senere artikler behandler arbejdsmarkedspensioner og privat pensionsopsparinger.

Det er ikke et let emne at tage hul på, fordi det netop er så stort et emne: Hvor skal man starte? Hvordan skal man begrænse sig?

Ikke desto mindre har vi her samlet nogle informationer, som kan gøre dig lidt klogere på temaet pension og måske også gøre, at dit liv kan blive lidt sødere, når du går på pension.

Hvad er en pensionsopsparing?

Helt kort kan man sige, at det er en opsparing til det liv, vi lever, efter vores tid på arbejdsmarkedet – en opsparing til alderdommen, om man vil. Det mere interessante spørgsmål er, hvor og hvordan man sparer op.

Det danske pensionssystem

Det danske pensionssystem består af tre dele:

• Offentlige pensionsydelser
• Arbejdsmarkedspensioner
• Private opsparinger

Offentlige pensionsydelser:

Under de offentlige pensionsydelser finder man:

• Folkepensionen
• Efterlønnen
• Førtidspensionen
• (Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Folkepensionen

Er en  skattefinansieret alderdomsforsørgelse fra det 65-68 år, der fungerer som et økonomisk sikkerhedsnet for danskerne. Den består af et grundbeløb, et pensionstillæg og et personligt tillæg.

• Grundbeløb: Danskere, der har boet i Danmark i mindst 40 år i alderen fra 15 til 65 år, er berettiget til at modtage grundbeløbet, men beløbets størrelse afhænger af pensionistens øvrige indkomst eller fortjeneste ved personligt arbejde. Hvis du tjener mere end 329.600 kr. (2019), kan dit beløb blive sat ned. Hvis du tjener mere end 576.400 kr. (2019), bortfalder det. Danskere, der ikke opfylder førnævnte krav og således har boet kortere tid i Danmark får en brøkdel af det fulde grundbeløb (brøkpension).
• Pensionstillæg: Dette reguleres med udgangspunkt i den samlede indtægt i pensionistens husstand. Der er et bundfradrag på 100.008 kr. (2019), så kun beløb, der rækker udover dette beløb påvirker dit pensionstillæg. Tillægget nedsættes ved en indkomst på 87.800 (enlige), 175.900 (samlevende med pensionist) og 175.900 (samlevende med ikke-pensionist) og bortfalder fra 356.700, 435.000 og 305.400 kr. igen afhængig af om man er enlig, samlevende med pensionist eller samlevende med ikke-pensionist. Tallene er fra 2019. Et eventuelt pensionstillæg bortfalder altid før grundbeløbet nedsættes.
• Personligt tillæg: Dette tillæg er forbehold de danskerne, der er særligt dårligt stillet økonomisk. Kommunen vurderer, om du er berettiget til  at modtage tillægget på basis af din samlede formue, sociale pension or andre indtægter.

Efterlønnen

Efterlønnen er en omstridt, skattefinansieret velfærdsordning, der gør det muligt for efterlønsberettigede at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 5 år før tid (altså før 65 år).

• Er du berettiget til at få efterløn: Der er en række betingelser, som du skal opfylde for at få efterløn. Du skal:
  • Være medlem af en A-kasse
  • Have nået efterlønsalderen
  • Have betalt efterlønsbidrag i 30 år
  • Have ret til dagpenge
  • Have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse
  • Have bopæl i Danmark, på Færøerne, Grønland eller iet andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.
• Efterlønnens størrelse: Hvor meget du eventuelt kan få i efterløn afhænger af en række faktorer såsom hvornår du går på efterløn, hvad dine pensionsforhold ellers er, om du arbejder og i så fald, hvor meget du arbejdet. Imidlertid kan du maksimalt modtage 18.866 kr. under forudsætning af, at du er fuldtidsforsikret (2018).

Førtidspension

Førtidspension er en skattefinansieret forsørgerydelse, der tilkendes personer over 40 år med særligt nedsat arbejdsevne. I særtilfælde tilkendes ydelsen også personer under 40 år. En person, der søger om at få tilkendt førtidspension, skal først igennem et ressourceforløb. Og ligesom det er tilfældet med f.eks. folkepensionens personlige tillæg, er det også en vurderingssag om en person er berettiget til førtidspension eller ej. Det er kommunen, der vurderer din sag og de baserer bl.a. deres beslutning om tilkendelse på basis af din uddannelsebaggrund, din erfaring fra arbejdsmarkedet og, naturligvis, dit helbred.

Vil du gerne vide mere om de offentlige pensionsydelser? Der er der mange brugbare informationer om folkepension (og mange andre tillæg end dem, vi har fremhævet), førtidspension og efterløn på borger.dk. Der kan du finde alle de seneste satser og ansøge om pensionsydelserne.

ATP eller Arbejdsmarkedets Tillægspension

ATP er en pensionsordning, der omfatter alle danske lønmodtagere. ATP er måske bedst kendt på grund af den for mange “gådefulde” post, der findes på vores lønseddel, hver måned.

Denne pensionsordning er ikke skattefinansieret, som de foregående offentlige ydelser, men finansieret af arbejdsmarkedet forskellige parter gennem et obligatorisk pensionsbidrag. ATP er tiltænkt en rolle som et supplement til folkepensionen. Det er, som navnet siger, en tillægspension. Det er ikke alle, der er berettiget til at få folkepension, der også er berettiget til at modtage denne pensionsydelse, da den er forbeholdt lønmodtagere og tjenestemænd.

Hvis du er berettiget til at modtage tillægget, får du det automatisk, når du når pensionsalderen. Pensionen udbetales enten månedligt eller årligt afhængig af størrelsen på udbetalingsbeløbet. Får du mindre en 2.950 kr. om året før skat, udbetales beløbet årligt og får du mere, udbetales det på månedsbasis resten af din levetid.

Hvor meget får du udbetalt?

Hvor meget du får udbetalt afhænger af, hvor lang tid du har været på arbejdsmarkedet og hvornår i dit liv, du har indbetalt. Det drejer sig ikke kun om hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet, men også hvor mange timer på de år. Satsen er f.eks. forskellig afhængig af, om du har arbejdet fuldtid eller deltid. Det højeste beløb, som du kan modtage befinder sig imidlertid et sted omkring 2.000 kr.