Forbrugslån – Det skal du undersøge og have for øje

by rene
Forbrugslån – hvad skal du vælge og hvor skal du låne?

Forbrugslån – kan man komme uden om dem? Private långivere som Santander Consumer Bank og Vivus fører i dag aggressivt marketing for deres låneprodukter, og mindre forbrugslån (kviklån, mobillån eller sms lån), er sågar nået ud i populærkulturen og er bl.a. blevet tematiseret i DRs ungdomsserie Doggystyle.

Men hvad bør man være opmærksom på, når er man på udkig efter et forbrugslån, eller hvad bør man undersøge for at undgå at ende med et dyrt lån med katastrofale vilkår? Det kigger vi nærmere på i denne artikel.

Hvad er et forbrugslån?

Vi har tidligere behandlet forbrugslån i nogen detalje, så her nøjes vi med et grundrids. Forbrugslån – modsat billån og realkredit- og andelsboliglån – er usikrede lån og kræver således ikke at man stiller pant i det, man bruger lånebeløbet til. På den måde ligner forbrugslån de mindre lån – kviklån, mobillån og sms lån – der, groft sagt, kan forstås som forbrugslån, dog på mindre beløb, typisk op til 15.000 kr. Forbrugslån kan være på beløb på flere hundrede tusinder kroner. Man skal ikke oplyse, hvad lånebeløbet skal bruges til.

Bemærk desuden, at tilbagebetalingsperioden på nogle forbrugslån kan være forholdsvis kort – 14-30 dage.

Hvor meget skal du betale tilbage?

Det varierer selvsagt og afhænger af det tilbud du får – enten fra din bank eller den private låneudbyder. Der er dog flere ting, du skal betale: gebyrer, renter og etableringsomkostninger. Det er imidlertid vigtigt ikke at stirre sig blind på gebyrer eller etableringsomkostninger og i stedet have blik for det totale beløb, du skal betale tilbage. Det skal låneudbyderen oplyse, og det skal fremgå i kroner og øre.

Hvad koster lånet egentlig?

Her er det vigtigt at kigge på ÅOP (årlige omkostninger i procent). Som navnet antyder angiver ÅOP dine samlede udgifter for lånet. Det er igen noget, der skal oplyses. Ofte ligger ÅOP på 10 – 30 procent.

Hvor skal du låne penge?

Private lånudbydere

Det er efterhånden blevet lidt af et automatsvar, at sige, at man gør klogt i at gå udenom de private låneudbydere og få et tilbud hos sin bank. Når man besvarer spørgsmålet “hvor skal du låne penge?” således, så er det fordi den svarende anser tilbuddene fra de private låneudbydere for værende dyrere end dem, du kan få hos din bank. Alternativt kan det være fordi de ikke mener, at de private låneudbydere foretager en fuldgod kreditvurdering og at du derfor kan risikere at ende med et lån, du ikke kan betale tilbage.

Lad os være ærlige og med det samme sige, at der er noget om snakken. Men lad os i samme nu anerkende, at en persons fordel er anden persons ulempe. I hvert fald i nogen grad.

RKI og Debitor Registret

En af de ting, man typisk kigger på i en kreditvurdering, er om den lånsøgende er registeret i enten RKI eller Debitor Registret. Er man registreret i et af de registre, har man på et tidspunkt ikke fået betalt en faktura eller lign. Og er man registreret i et af de nævnte registre, så er man umiddelbart registreret dér i 5 år.

Men på fem år kan der ske mange ting – man kan fx arve penge, få et større pengebeløb tilbage i skat, eller forvente, at der i den nærmeste fremtid lander et større beløb på ens konto – og derfor kan ens økonomiske situation have ændret eller ændre sig drastisk. Spørgsmålet er så hvorfor en nu betalingsdygtig person lide under det, at han eller hun tidligere ikke har fået betalt en regning?

Her kan de private låneudbydere med deres lempeligere krav være behjælpelige. Det er dog langt fra alle private låneudbydere, der tilbyder lån på trods af registrering i RKI eller Debitor Registret.

Men for at undgå at ende i en ubehagelig økonomisk situation er det bedste råd er nok, at man grundigt bør overveje, om det er realistisk at man kan betale lånebeløbet tilbage. Her er det vigtigt at være ærlig overfor sig selv og skrinlægge ens forbrugs- eller købslyst.

Vi anbefaler, at du lægger et budget. På den måde kan du se dine fast udgifter og indtægter. Med et godt overblik over dine udgifter og indtægter kan du skabe dig et overblik over dit økonomiske råderum. På den måde kan du se, om det er en god idé for dig at tage lånet eller ej.

Hurtig ansøgningsproces

Fordi kreditvurderingen måske ikke er lige så grundig og fordi hele processen er automatiseret, er det også hurtigere at låne hos de private låneudbydere. Du vælger de lånevilkår, du er interesseret her på Loanstar og sammenligner dem. Derefter vælger du det lån, der passer dig bedst. På udbyderens side angiver du nogle oplysninger om dig selv – navn, addresse osv. – og så bliver din ansøgning sendt til godkendelse. Godkendes den, er der hurtig udbetaling – typisk samme dag eller dagen efter.

 

Lån i banken

Bankerne argumenterer for, at man skal låne penge hos dem, fordi de bedre kender de økonomi og derfor har et bedre forudsætninger for at vurdere, hvad der er bedst for dig at gøre. (Desuden argumenterer de for, at andre låneudbydere ikke har samme forudsætninger og samme interesse i, at sikre at dit lån er det rette for dig).

Det er unægteligt rigtigt, at de har bedre forudsætninger for at afgøre, om det lån du ønsker nu også harmonerer med din økonomi. Men man skal ikke foranlediges til at tro at bankerne er interesseløse organisationer. De lever af at sælge finansielle produkter og når alt kommer til alt, så skal de også tjene penge. Bankerne varetager deres egne interesser før dine.

Har du fortrudt, at du har taget et forbrugslån?

Så gør brug af din fortrydelsesret på 14 dage. Du har 14 dage fra den dag, hvor du har har modtaget vilkårene for aftalen eller indgået låneaftalen. Hvis du har fortrudt, så er det vigtigt, at du gør låneudbyderen opmærksom og ellers følger de retningslinjer, som denne har udstukket herfor.