Crowdlending
Crowlending har rokket ved det selvindlysende ved, at hvis man vil låne penge, så må man gå i banken. Internettet, kombineret med en stigende tendens til deleøkonomi og decentralisering i vores samfund, har imidlertid ændret låneprocessen. I dag er fænomenet crowdlending, et relativt nyt finansielt fænomen, på fremmarch
Denne artikel vil derfor kigger nærmere på crowdlending og forsøge at definere, hvad det er, hvilke fordele og ulemper der er ved crowdlending, og sidst men ikke mindst vil vi forsøge at se, hvordan crowdlending afviger fra andre typer af lån (boliglån, billån, forbrugslån eller kviklån).
Hvad er crowdlending?
I crowdlending mødes långiver og låntager gennem en tredjepart, der tilbyder denne service. Låntager låner så af långiver.
Låntager og långiver
Långiveren er ofte en privatperson eller en organisation, fx en virksomhed. Det interessante er imidlertid långiveren. For at belyse långiveren giver det mening at kigge på forskellen mellem crowdlending-lån og så at sige normale banklån.
Crowdlending og normale banklån
Der er mange ligheder mellem crowdlending-lån og banklån. F.eks. gælder det for både først- og sidstnævnte, at der er en rente og tilbagebetalingsperiode på lånet.
Der er en grundlæggende forskel mellem crowdlending-lån og banklån. Den forskel består i, at det ikke er en bank, der agerer långiver og dermed giver lånet til en låntager, når vi taler om crowdlending. Når vi taler om crowdlending er långiveren en privat person eller en samling af privatpersoner, en “crowd”.
Nogle crowdlending-lån følger peer-to-peer princippet tæt. Låner man f.eks. 2.000 kr., vil man ikke låne 2.000 kr. af en person. Man vil låne mindre beløb af flere personer, der tilsammen udgør de 2.000 kr. På den måde spreder investorerne eller låntagerne deres risiko. De bliver nemlig mindre afhængige af den enkelte låner.
Hvad kan jeg bruge crowdlending-lån til?
Når du låner penge gennem crowdlending kan du oftest bruge pengene præcis, som du vil, eller du kan finde de samme former for lån, som du kender. Crowdlending-lån kan være eller fungere som boliglån, et billån et forbrugslån, eller, ja, et kviklån. Crowdlending-lån kan også fungere som et virksomhedslån.
Crowdfunding, som f.eks. Kickstarter har gjort særdeles kendt, og som – må man huske – afgiver en anelse fra crowdlending, er præcis en måde, igennem hvilken en start-up kan få midler til at bringe deres idéer til live eller igangsætte produktionen af et produkt.
Hvilke fordele og ulemper er der ved crowdlending-lån?
Det giver i første omgang ikke mening bare at tale om fordele og ulemper, da hvad der er en fordel for en låntager fx ikke altid er en fordel for en långiver. En lang tilbagebetalingsperiode eller en lav rente lyder umiddelbart lækkert, hvis man er låntager, men er man långiver så man nok hellere at tilbagebetalingsperioden var noget kortere, renten noget højere.
Fordele for långiver
Højt afkast
Der er set meget gode afkast på crowdlending. Obligationer og særligt aktier kan naturligvis også give gode afkast. Man ser gerne 3-5 %. Afkast på crowdlending ligger noget højere end de procenter.
Du vælger selv låntager
Ofte bliver potentielle låntagere tjekket grundigt og der fremstilles en risikoanalyse, således at du har et fornuftigt udgangspunkt for at vurdere, hvem du vil låne penge ud til.
Du giver en hjælpende hånd
Naturligvis tjener du penge på at låne dine penge ud. Det er der ingen grund til at lægge skjul på. Men der er nogle – privatpersoner eller virksomheder – der har behov for penge akut, og dem kan du siges at hjælpe.
Tilbagekøbsgaranti
På nogle platforme køber platformen lånet af dig, hvis det går x-antal dage over tid, hvilket minimerer din risiko. Nogle gange får du endda stadig renterne.
Ulemper for långiver
Långiver står ikke for kreditvurderingen
Når du låner penge i banken, så foretager banken et kredittjek og en kreditvurdering for at finde ud af, om det giver mening for dem at låne penge ud til dig, dvs., at det ikke er forbundet med en for høj risiko at låne dig penge.
Ved crowdlending er det ikke den instans, der låner pengene ud, dvs. låntageren, der står for kreditvurderingen, og det kan give og har tidligere givet problemer. Uvildige bemærker f.eks. hvordan der op til finanskrisen opstod en diskrepans i forbindelse med de såkaldte “sub-prime lån”, idet de instanser der bevilligede de omtalte lån viste sig at have et større økonomisk incitament til at låne pengene ud end til at tilbagebetale dem.
Ingen sikkerhed
Det er primært større lån som realkreditlån, andelsboliglån og billån, hvor der er krav om sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelse er en måde hvorpå låntagere forsøger at håndtere og minimere deres risiko i forbindelse med et givent lånforhold. Ved crowdlending-lån er der ikke et krav om sikkerhedsstillelse og de er derfor usikrede. Det er klart en ulempe for långiveren, da denne løber en større risiko og ikke på samme måde har en art pant. Låntager vil formentlig forsøge at begrænse risikoen på anden vis, som vi kigger nærmere på.
Fordele for låntager
Lettere bevilligelse
Det kan være, men er bestemt ikke altid, lettere at få et lån gennem crowdlending end gennem en bank. Der kan være tale om en mere lempelig kreditvurdering. Til tider kan man også få lov til at låne, selvom man er registreret i f.eks. RKI eller Debitor Registret.
Men er det i virkeligheden en god ting? Naturligvis kan man have en god økonomi, selvom man er listet i et af de omtalte registre, men det er nok en sjældenhed. De fleste, der står opført i et af registrene, vil nok have en relativt dårlig økonomi eller i hvert fald på et tidspunkt have haft en usund privatøkonomi. Det kan være svært at acceptere, at man har eller har haft en usund økonomi, men er man ved at foretage et lån selvom man står i RKI eller Debitor Registret, gør man klogt i at spørge sig selv, om man virkelig kan klare den månedlige ydelse og om det er realistisk at man kan få tilbagebetalt det relevante beløb til tiden.
Bedre vilkår
Fra tid til anden hører man, at man kan få bedre vilkår, hvis man tager et crowdlending-lån end hvis man tager et kviklån. Med bedre vilkår menes ofte lavere ÅOP og generelt lavere omkostninger. Selvom der kan være tilfælde, hvor det gør sig gældende, så har netop crowdlending-lån, eller – rettere – peer-to-peer lån i den seneste tid måtte agere skydeskive for megen kritik grundet ekstremt høje omkostninger. Det har flere aviser såsom bidt mærke i. Man gør derfor klogt i virkelig at kigge grundigt efter om det nu også rent faktisk er bedre at tage et crowdlending-lån end det er at tage et kviklån.
Ulemper for låntager
Långiver er ikke altid kendt
Når du tager et lån i din bank ved du naturligvis, hvem du har lånt af. Det kan f.eks. være Nykredit, Alm. Brand Bank, Jyske Bank osv. Der er ikke nødvendigvis en stor, velkendt organisation, som du kan finde betingelser om dine lånforhold hos eller kontakte, hvis du har spørgsmål af den ene eller den anden art i forhold til dit lån.
En anden ting, der er vigtig at tænke over her, er, hvordan långiver forholder sig, hvis det hænder, at du ikke kan betale lejebeløbet tilbage. Hos en bank vil du modtage flere breve med formaninger, hvis du ikke kan betale dit banklån tilbage, men det er ikke sikkert, at der er så fastlagt og formel en procedure, når vi taler om peer-to-peer eller crowdlending-lån. Der er i hvert fald én dårlig erfaring med en långiver, der har været deciderer ubehagelig og har mødt op på deres adresse og udvist truende adfærd. Selvom det nok er undtagelsen snarere end reglen, giver det mening at have det, at långiver er ukendt, for øje. Desuden er der nogle platforme, der agerer mægler og håndterer en eventuel inddrivelsesproces.
Tænk dig om
Crowdlending er et nyt og spændende finansielt fænomen. Det er der ingen tvivl om. Men som vi har set, så gør fordelene og ulemperne det værd at overveje, om det nu også er et gangbart alternativ til det klassiske banklån.
Som långiver bør man især have i mente, at man altså ikke går ud og låner pengene af en stor, velkendt finansiel institution.
