Danskerne og gæld

Når man skylder penge eller har gæld og gælden melder sig som et problem, kan det være svært at finde hjælp, ikke mindst fordi der findes så mange oplysninger om gæld på nettet. Hvor starter man? Når vi søger på nettet, søger vi vidt og bredt. Nogle af de ting, vi søger på er:”se min samlede gæld”, “hvad er gæld”, “skat sletter gæld 2016″,”hjælp til gæld”, “RKI gæld”, “gæld til udbetaling Danmark”, “gæld til det offentlige forældelse” og “SU gæld”.

Vi søger altså i øst og i vest. Nuvel.

Boliglån

Er vi virkelig så interesserede i gæld? Eller hvorfor er vi så interesserede i gæld i Danmark? En del af forklaringen er muligvis, at vi  har en relativt stor gæld i forhold til andre lande, som OECD har fundet ud af. Den primære årsag til vores store gæld er, at vi har det med at optage boliglån og investere i så at sige varige forbrugsgoder såsom biler. At vi er mere tilbøjelige til at optage boliglån hænger i følge Nationalbanken sammen med, at vi i Danmark har et velsmurt finansielt system, der gør det lettere at optage boliglån: Vi kan f.eks. stille sikkerhed i vores boliger – læs mere her)

Men boliglån og store forbrugslån (til f.eks. bil) er en mere eller mindre tilsigtede former for lån – lån, som er nøje planlagt og altid (eller med største omhyggelighed) søges vedligeholdt. De bør ikke komme bag på os. Vi bør have kalkuleret med dem.

Andre lån

Der findes imidlertid også mindre lån, der giver os gæld, f.eks. kviklån, sms lån eller mobil lån. Det er ofte lån, som vi foretager hurtigt og måske ikke overvejer så grundigt som et boliglån. (Hvis du er på udkig efter et sådanne lån, bør du derfor tænke dig. Har du virkelig brug for det og hvordan det harmonerer det med din økonomiske situation?).

Det er sjældent rart at stå i gæld til nogen, uanset om det er en ven eller en større eller mindre långiver, da det jo betyder, at man på den eller eller anden måde skal genoprette balancen i forholdet til den man skylder en tjeneste eller penge.

I denne artikel hjælper vi dig med at finde hoved og hale i det hele. Målet er at give dig en bedre forståelse af hvad gæld og hvordan du kommer af med din gæld.

Hvad er gæld?

Generelt

Hvem står man i gæld til? Kigger man i en ordbog, kan man se, at man enten kan stå i gæld til nogen, dvs. man kan skylde en anden person en tjeneste eller man kan skylde penge væk: f.eks. til en anden person eller til en institution. I sidstnævnte tilfælde er institutionen, kreditor og du, som låner, debitor (oprindeligt betyder debitor bare skyldner).

Gæld til det offentlige

Man kan skylde penge til det offentlige. Det kan f.eks. være, at man har gæld, fordi man ikke har fået betalt sine bibliotek eller parkeringsafgifter, selvom SKAT for nyligt har afskrevet gælden for godt og vel en halv million personer. Det kan også være, at man under sine studier har taget et SU lån og nu står med en SU gæld, der skal betales tilbage. Årsagenere kan være mange.

Gæld til ikke-offentlige, private insitutioner

Man kan også skylde penge til andre, ikke-offentlige, private insitutioner. Her vil der ofte være tale om finanskoncerner såsom realkreditinstitutioner (e.g. Nykredit) eller eller banker såsom Jyske Bank. Og så er der naturligvis også mindre långivere, som mange af dem, hvis tjenester vi her på siden tilbyder at sammenligne.  Det er sågar også blevet muligt at låne penge af andre privatpersoner, selvom disse lån er MEGET dyre.

Med alle de forskellige former for gæld er der stof nok til mange artikler (ja eller en bog), så her begrænser vi os til lån hos banker og mindre långivere; det er trods alt deres ydelser, vi hjælper dig med at finde rundt i.

Hvad sker der, hvis jeg ikke kan betale mit lån tilbage?

Lad os tage tre tilfældige långivere: Ferratum, Kronelån og HG Finans. Hvordan forholder de sig, hvis man ikke kan betale f.eks. sin månedlige ydelse tilbage? Ja, eller måske hele ens lån.

• Ferratum: Før vi kigger på, hvad der sker, hvis en kreditaftale misligholdes, er det værd at bemærke følgende: man kan ikke få forlængelse eller en anden afdragsplan hos Ferratum. Men at man kan få to betalingsfrie måneder. Misligholder du dit lån hos Ferratum kommer der gebyrer og morarenter på dit lån efter renteloven. Desuden kan der kommer et rykkergebyr på 100,- kr. pr. rykker og eventuelt inkassogebyr oveni. Slutteligt kan der blive foretaget en inddrivelse af f.eks. inkasso, og udgiften hertil tilfalder dig.
• Kronelån: Hos Kronelån erfarer man, at et misligeholdt lån medfører, at hele kreditten inklusiv renter og omkostninger forfalder til øjeblikkelig betaling. Desuden vil man blive registeret i RKI eller Debitor Registeret. Slutteligt sendes sagen til ekstern inddrivelse (altså inkasso).
• HG Finans: Ligesom hos Ferratum kommer der også gebyrer og morarenter på lån hos HG Finans, der misligholdes.

Der er altså al mulig grund til at sørge for at få betale sine månedlige ydelser, ikke mindst det, at man slipper for at blive registeret i RKI eller Debitor Registeret eller, hvad værre er, at få besøg af inkasso.

Gæld og økonomisk stress

Mange artikler, der minder om denne, har ikke øje for den psykologiske dimension af det at stå i gæld. Det er en seriøs mangel i de artikler, da det er et seriøst, betydeligt problem. Det nemlig ofte netop den psykologiske dimension, eller den daglige konfrontation med det faktum, at man skylder penge, der kan få oplevelsen af at være gældsat til at virke uoverskuelig og uoverkommeligt. Ikke overraskende arbejder man derfor nu med et begreb, der hedder “økonomisk stress“.

Okay, nu ved vi, hvad gæld er og hvad der sker, hvis man ikke får betalt sin gæld af. Og det er åbenlyst ikke godt ikke at få betale sin månedlige ydelse og misligholde sit lån.

Hvordan kommer du af med din gæld? Gode råd

1. Stop med at låne penge

Det første skridt på din vej til at blive gældfri er slet og ret at stoppe med at låne penge. Der er ingen grund til at gøre ondt værre. Vi anbefaler, at du sørger for at blokere adgangen til hjemmesider, hvor du kan låne penge (der findes apps, der kan hjælpe dig med det), og  får at få slettet eventuelle apps, der giver dig mulighed for at låne penge.

Vi anbefaler desuden, at du sørger for at skille dig af med eventuelle kreditkort (Eurocard, Diner’s Club, MasterCard). Klip dem over og afmeld dem. Kontakt derefter din bank for at få et kort, som du ikke kan overtrække (et hævekort) såsom VISA Electron.

2. Acceptér, at du har gæld og skylder penge

Vi har tidligere nævnt, at noget af det værste ved det at være i gæld er den psykologiske dimension og den nedtrykthed, som det giver anledning til. Det her skridt er relateret til denne dimension. Det hander om at ændre din indstilling, om at vælge, at ændre indstilling.

Det er ikke let, men tænk på det sådan her. Du kan gå rundt og være nedtrykthed og bebrejde dig selv, at du har lånt penge. Men stil dig selv dette praktiske spørgsmål: hjælper det at være nedtrykt og bebrejde dig selv med at komme ud af lånet? Bliver der f.eks. betalt noget af på dit lån ved at gå rundt og dunke dig selv i hovedet på den måde? Nej vel? Ikke en døjt.

Det eneste denne dunken i hovedet afstedkommer er endnu flere kvaler, dårligere samvittighed og mindre energi. Og det er vel at mærke energi, som du kunne have brugt på at gøre noget, der rent faktisk ville hjælpe dig med at betale dit lån af (det kommer vi til)

Hvorfor så ikke bevidst vælge acceptere din situation og forholde dig neutralt til den i stedet? Vær opmærksom på dine tanker, sørg for, at de ikke falder tilbage på nedtryktheden, og hvis det bliver nødvendigt, så får afledt din opmærksomhed.

Tilbagebetaling som noget positivt

Det er også muligt at anskue din nuværende situation og forestående rejse positivt. Ja, du læste rigtigt – positivt. Hvordan det?

Se på det sådan her: Du har gæld nu, men du vil ikke altid have gæld – i hvert fald ikke hvis du følger denne guide. Ordet “skyldner” et er ikke noget, der identificerer dig for altid. Du er ikke skyldner i al evighed.

Tænk på tilbagebetalingsprocessen som netop det, som det er en proces på vej mod gældsfrihed. Lige nu er du et sted, hvor du skylder penge, men det bliver du ikke ved med at være. Gradvist bevæger du dig væk fra at skylde penge og mod gældsfriheden. Giv dig selv et klap på skulderen, hver gang du har handlet på en sådanne måde, at du har bevæget dig tættere på gældsfriheden.

3. Spar på de penge, du har

Lige før nævnte vi, at al den tid og energi, som du bruger på at dunke dig selv i hovedet, i virkeligheden kunne bruges meget bedre. Hvordan det?

Her er nogle praktiske råd:

1. Læg et budget.

   Et budget giver dig overblik over, hvor mange penge du får ind på din konto og hvor de penge havner henne. Jo mere detaljeret et budget, du lægger, desto bedre et overblik får du og jo bedre et overblik du har, desto bedre kan du finde ud af, hvilke poster du har mulighed for at spare på.

   Det er desuden vigtigt, at du skaber dig et overblik over dine gældsposter. Hvad skylder du til hvem? Og hvilke rente er der tale om? RKI eller Debitor Registret kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad de har registeret om dig.Brug et regnearksprogram til at udfærdige budgettet. Får du breve om udgifter, der trækkes fra din konto? Indføj denne post. Gem dine kvitteringer fra køb med dit kreditkort og indføj også dissse. Igen, det gælder og at lave et så detaljeret budget som muligt. Når du har gjort det i en måned har du mere eller mindre end idé om, hvor meget du bruger om måneden. Er der nogle poster, du kan undvære? Sæt en time af om ugen til at sørge for at dit budget er helt up-to-date. Hæng dit budget op, så du altid ved, hvor meget du har til rådighed.

   Overvej at hæve det beløb, som du i følge dit budget har til rådighed, først på måneden. Vi mennesker har en tendens til at bruge færre penge, hvis vi betaler kontant, da det, så at sige, er en meget konkret måde at bruge penge på.

2. Gennemgå bankkonti, forsikringer og skatteforhold.

   Kan du få bedre forhold hos en anden bank eller et andet forsikringsselskab? Er der nogle af dine forsikringer, som du måske kan undvære?  Hvad med dine skatteforhold – er din forskudsopgørelse korrekt?

3. Undgå impulskøb.

   Både offline og online. Sørg for at have en indkøbsliste, når du går på indkøb. Lad være med at gå på indkøb på tom mave, da du i så fald lettere fristes til at købe produkter, du ellers ikke ville have købt (gå i en stor cirkel udenom reolerne med slik og chokolade).

   Ofte vil der også være produkter, der er på tilbud, fordi de er ved at blive for gamle. Hvorfor ikke købe brød til 5,- kr. i stedet for 20,- kr. og så fryse det ned. Spiser du to poser om ugen, sparer du her alene 780,- kr. på et år. Det lange perspektiv er vigtigt.Når du køber større ting online (eller offline), så stil dig selv spørgsmålet: Har jeg virkelig brug for det her produkt eller ville det bare være rart at have? Vent 30 dage med at bestille eller købe produktet og se, om du stadig mener, at du mangler det efter det tidsinterval.

4. Købt brugt eller byt.

   Ofte vil du kunne finde brugte ting, der fint kan dække dine behov. Til tider er der faktisk helt nye produkter, der sælges brugt. Det kan være fordi størrelsen ikke lige passer. Eller fordi sælger har fået to stk. af et givent produkt i julegave. Du kan også bytte ting: Du har to gode jakker men mangler et par bukser. Der er en anden der har to gode par bukser med mangler en jakke. Hvorfor ikke bytte?

5. Bolig og transport.

   I hjemmet er det muligt at spare på en række poster såsom vand, varme og el. Spar på vandet, når du bader, ved at tage kolde bade, som alligevel er sundere. Spar på varmen ved at tage en ekstra trøje eller et par ekstra bukser på. Spar på el ved at slukke på blot at kontakten. Og hvad med transport? Offentlig transport i Danmark er relativt dyrt. Overvej, om du ikke kan tage cyklen. Få fat i noget regntøj (brugt eller ved bytte), så du også kan spare penge, når det regner.

Den ekstra energi, som du får ved at acceptere, at du i en periode skylder penge, kan du altså bruge på rigtig mange forskellige måder, som kan hjælpe dig videre.

4. Lav aftaler med dine kreditorer

Husk her også på, hvad vi fandt frem til i forhold til Ferratum, Kronelån og HG Finans: Nogle långivere tilbyder f.eks. afdragsfrie måneder. Har du flere afdragsfrie måneder? Det er værd at undersøge.

Desuden kan du ofte tage en snak med dem, som du skylder penge. Det er en god idé at forsøge at samle dit lån ét sted. Det giver dig et bedre overblik. På den måde kan det være, at du kan opnå en billigere rente.

6. Søg hjælp (udenom om Luksusfælden!)

Husk igen på, at selvom du er skylder nu, så er du ikke skyldner for altid. Ligeledes gælder det, at fordi du har brug for hjælp nu, så betyder det ikke, at du altid har brug for hjælp. Sig derfor tak til den hjælp du kan få.

Din familie og dine venner vil med sikkerhed hjælpe dig med al den støtte, de kan give. Og hvem ved? måske kan du hjælpe dem i fremtiden. Derudover er der også professionel hjælp at hente:

Gratis advokathjælp:

Forbrugerrådet:

Settlement:

Frelsens hær:

Den sociale retshjælp

Desuden findes der også andre services, hvor du kan få din sag vurderet ganske gratis.

Vi håber, at du med denne guide har fået en bedre idé om, hvad gæld er og, ikke mindst, fået en bedre idé om, hvad du helt konkret kan gøre for at gå en gældfri fremtid i møde.