{"id":435,"date":"2019-08-08T11:52:14","date_gmt":"2019-08-08T09:52:14","guid":{"rendered":"http:\/\/loanstar.com\/dk\/?p=435"},"modified":"2019-08-08T11:54:14","modified_gmt":"2019-08-08T09:54:14","slug":"samlelaan","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/loanstar.com\/dk\/samlelaan\/","title":{"rendered":"Samlel\u00e5n"},"content":{"rendered":"

Det er efterh\u00e5nden ikke nogen hemmelighed, at danskerne har meget g\u00e6ld. Allerede i 2011 havde vi en betydelig st\u00f8rre g\u00e6ld end mange andre EU lande<\/a>. Da svarede vores g\u00e6ld til 158 procent af BNP (vores bruttonationalprodukt). Selv i dag har vi if\u00f8lge Nationalbanken stor g\u00e6ld<\/a> i forhold til vores indkomst, men vi har ogs\u00e5 store aktiver (biler, boliger).<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Det er ikke overraskende, at vores g\u00e6ld er s\u00e5 h\u00f8j, for vi tager ogs\u00e5 mange flere l\u00e5n \u2013 ikke alene de store l\u00e5n, fx realkreditl\u00e5n<\/a> og bill\u00e5n, men ogs\u00e5 mindre l\u00e5n, fx kvikl\u00e5n. I 2013 l\u00e5nte danskerne fx 100 millioner i kvikl\u00e5n<\/a>. I dag reklamerer l\u00e5ngiverne som aldrig f\u00f8r, og hvis deres markedsf\u00f8ringsanstrengelser har en effekt, ja s\u00e5 m\u00e5 man tro, at vi stadig l\u00e5ne mange (og m\u00e5ske endda flere) penge i kvikl\u00e5n.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Nogle har et l\u00e5n, andre har flere. Den her artikel henvender sig til dem, der har flere, og giver et bud p\u00e5, hvordan de lettere kan f\u00e5 et overblik over og komme ud af den g\u00e6ld, de nu har. Den l\u00f8sning, vi her foresl\u00e5r, er et samlel\u00e5n.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Hvad er et samlel\u00e5n<\/b>?<\/span><\/h2>\n

Kort og godt kan man sige, som navnet antyder, at et samlel\u00e5n er et l\u00e5n, som samler mange andre l\u00e5n. P\u00e5 den m\u00e5de er et samlel\u00e5n et led i en refinansierings- henholdsvis tilbagebetalingsstrategi. Man kan selvf\u00f8lgelig altid samle en r\u00e6kke forskellige l\u00e5n under et st\u00f8rre l\u00e5n, men det giver <\/span>for det meste<\/span><\/i> kun mening at tage et samlel\u00e5n, hvis samlel\u00e5net p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de har mere favorable vilk\u00e5r (fx renter). Hvad der er et samlel\u00e5n er alts\u00e5 relativt og dynamisk: Ethvert l\u00e5n, der samler andre l\u00e5n under \u00e9t andet l\u00e5n med mere fordelagtige vilk\u00e5r er i princippet et samlel\u00e5n.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

L\u00e5nevilk\u00e5r p\u00e5 forskellige l\u00e5n<\/b><\/h2>\n

Kigger vi p\u00e5 forskellige former for l\u00e5n er det klart, at der er nogle l\u00e5n, der er billigere og dyrere end andre.\u00a0<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Sikrede l\u00e5n og usikrede l\u00e5n<\/b><\/h3>\n

De sikrede l\u00e5n (realkreditl\u00e5n, andelsboligl\u00e5n, bill\u00e5n) er i reglen billigere end de usikrede l\u00e5n (forbrugsl\u00e5n, kvikl\u00e5n). Det skyldes, at man ved sikrede l\u00e5n stiller pant i det, man l\u00e5ner til – fx en bolig eller en bil. Fordi l\u00e5ngiver har sikkerhed eller pant i det, l\u00e5ntager bruger pengene til, l\u00f8ber l\u00e5ntager en mindre risiko, og derfor beh\u00f8ver denne ikke kompensere for den risiko, som denne l\u00f8ber, ved at h\u00e6ve renterne. Det omvendte g\u00e6lder for usikrede l\u00e5n, hvor der ikke er nogen krav til, hvad man bruger pengene til. Fordi der ikke er nogen sikkerhed, h\u00e6ver l\u00e5ngiver renten for at kompensere herfor.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Forbrugsl\u00e5n og kvikl\u00e5n<\/b><\/h3>\n

Der er \u2013 eller kan i hvert fald v\u00e6re \u2013 stor forskel mellem usikrede l\u00e5n. Forbrugsl\u00e5n, som man ofte tager\u00a0 i banken (men bestemt ogs\u00e5 kan tage hos private l\u00e5ngivere) er generelt billigere end kvikl\u00e5n. Det er igen fordi dem, der udbyder kvikl\u00e5n, ofte indg\u00e5r mere risikable l\u00e5neaftalere. Det kommer bl.a. til udtryk derved, at de i <\/span>nogle<\/span><\/i> tilf\u00e6lde l\u00e5ner ud til folk, der er registreret i RKI eller Debitor Registret. Som f\u00f8r g\u00e6lder samme logik: Jo h\u00f8jere risiko l\u00e5ngiver l\u00f8ber, desto st\u00f8rre vil dennes tilb\u00f8jelighed v\u00e6re til at h\u00e6ve renten. Derfor er kvikl\u00e5n ofte dyrere.\u00a0<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Helt konkret \u2013 nogle tal<\/b><\/h3>\n

\"mange<\/p>\n

 <\/p>\n

Her kigger vi kun p\u00e5 forbrugsl\u00e5n og kvikl\u00e5n. Forbrugsl\u00e5net er ofte p\u00e5 bel\u00f8b p\u00e5 hundredtusindvis af kroner. Kvikl\u00e5n er ofte p\u00e5 nogle tusinde kr., men sj\u00e6ldent over 100.000 kr. Der er fx muligt at tage et forbrugsl\u00e5n p\u00e5 200.000 kroner med\u00a0<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n