Vi s\u00f8ger alts\u00e5 i \u00f8st og i vest. Nuvel.<\/p>\n
Boligl\u00e5n<\/h3>\n
Er vi virkelig s\u00e5 interesserede i g\u00e6ld? Eller hvorfor er vi s\u00e5 interesserede i g\u00e6ld i Danmark? En del af forklaringen er muligvis, at vi\u00a0 har en relativt stor g\u00e6ld i forhold til andre lande, som OECD har fundet ud af. Den prim\u00e6re \u00e5rsag til vores store g\u00e6ld er, at vi har det med at optage boligl\u00e5n og investere i s\u00e5 at sige varige forbrugsgoder s\u00e5som biler. At vi er mere tilb\u00f8jelige til at optage boligl\u00e5n h\u00e6nger i f\u00f8lge Nationalbanken<\/a> sammen med, at vi i Danmark har et velsmurt finansielt system, der g\u00f8r det lettere at optage boligl\u00e5n: Vi kan f.eks. stille sikkerhed i vores boliger – l\u00e6s mere her<\/a>)<\/p>\n Men boligl\u00e5n og store forbrugsl\u00e5n (til f.eks. bil) er en mere eller mindre tilsigtede former for l\u00e5n \u2013 l\u00e5n, som er n\u00f8je planlagt og altid (eller med st\u00f8rste omhyggelighed) s\u00f8ges vedligeholdt. De b\u00f8r ikke komme bag p\u00e5 os. Vi b\u00f8r have kalkuleret med dem.<\/p>\n Der findes imidlertid ogs\u00e5 mindre l\u00e5n, der giver os g\u00e6ld, f.eks. kvikl\u00e5n<\/a>, sms l\u00e5n<\/a> eller mobil l\u00e5n<\/a>. Det er ofte l\u00e5n, som vi foretager hurtigt og m\u00e5ske ikke overvejer s\u00e5 grundigt som et boligl\u00e5n. (Hvis du er p\u00e5 udkig efter et s\u00e5danne l\u00e5n, b\u00f8r du derfor t\u00e6nke dig. Har du virkelig brug for det og hvordan det harmonerer det med din \u00f8konomiske situation?).<\/p>\n Det er sj\u00e6ldent rart at st\u00e5 i g\u00e6ld til nogen, uanset om det er en ven eller en st\u00f8rre eller mindre l\u00e5ngiver, da det jo betyder, at man p\u00e5 den eller eller anden m\u00e5de skal genoprette balancen i forholdet til den man skylder en tjeneste eller penge.<\/p>\n I denne artikel hj\u00e6lper vi dig med at finde hoved og hale i det hele. M\u00e5let er at give dig en bedre forst\u00e5else af hvad g\u00e6ld og hvordan du kommer af med din g\u00e6ld.<\/p>\n Hvem st\u00e5r man i g\u00e6ld til? Kigger man i en ordbog, kan man se, at man enten kan st\u00e5 i g\u00e6ld til nogen, dvs. man kan skylde en anden person en tjeneste eller man kan skylde penge v\u00e6k: f.eks. til en anden person eller til en institution. I sidstn\u00e6vnte tilf\u00e6lde er institutionen, kreditor<\/i> og du, som l\u00e5ner, debitor<\/i> (oprindeligt betyder debitor bare skyldner).<\/p>\n Man kan skylde penge til det offentlige. Det kan f.eks. v\u00e6re, at man har g\u00e6ld, fordi man ikke har f\u00e5et betalt sine bibliotek eller parkeringsafgifter, selvom SKAT<\/a> for nyligt har afskrevet g\u00e6lden for godt og vel en halv million personer<\/a>. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re, at man under sine studier har taget et SU l\u00e5n og nu st\u00e5r med en SU g\u00e6ld, der skal betales tilbage. \u00c5rsagenere kan v\u00e6re mange.<\/p>\n Man kan ogs\u00e5 skylde penge til andre, ikke-offentlige, private insitutioner. Her vil der ofte v\u00e6re tale om finanskoncerner s\u00e5som realkreditinstitutioner (e.g. Nykredit<\/a>) eller eller banker s\u00e5som Jyske Bank. Og s\u00e5 er der naturligvis ogs\u00e5 mindre l\u00e5ngivere, som mange af dem, hvis tjenester vi her p\u00e5 siden tilbyder at sammenligne.\u00a0 <\/span>Det er s\u00e5gar ogs\u00e5 blevet muligt at l\u00e5ne penge af andre privatpersoner<\/a>, selvom disse l\u00e5n er MEGET dyre.<\/p>\n Med alle de forskellige former for g\u00e6ld er der stof nok til mange artikler (ja eller en bog), s\u00e5 her begr\u00e6nser vi os til l\u00e5n hos banker og mindre l\u00e5ngivere; det er trods alt deres ydelser, vi hj\u00e6lper dig med at finde rundt i.<\/p>\n Lad os tage tre tilf\u00e6ldige l\u00e5ngivere: Ferratum<\/a>, Kronel\u00e5n<\/a> og HG Finans<\/a>. Hvordan forholder de sig, hvis man ikke kan betale f.eks. sin m\u00e5nedlige ydelse tilbage?\u00a0<\/span>Ja, eller m\u00e5ske hele ens l\u00e5n.<\/p>\n Der er alts\u00e5 al mulig grund til at s\u00f8rge for at f\u00e5 betale sine m\u00e5nedlige ydelser, ikke mindst det, at man slipper for at blive registeret i RKI eller Debitor Registeret eller, hvad v\u00e6rre er, at f\u00e5 bes\u00f8g af inkasso.<\/p>\n Mange artikler, der minder om denne, har ikke \u00f8je for den psykologiske dimension af det at st\u00e5 i g\u00e6ld. Det er en seri\u00f8s mangel i de artikler, da det er et seri\u00f8st, betydeligt problem. Det nemlig ofte netop den psykologiske dimension, eller den daglige konfrontation med det faktum, at man skylder penge, der kan f\u00e5 oplevelsen af at v\u00e6re g\u00e6ldsat til at virke uoverskuelig og uoverkommeligt. Ikke overraskende arbejder man derfor nu med et begreb, der hedder “\u00f8konomisk stress<\/a>“.<\/p>\n Okay, nu ved vi, hvad g\u00e6ld er og hvad der sker, hvis man ikke f\u00e5r betalt sin g\u00e6ld af. Og det er \u00e5benlyst ikke godt ikke<\/i> at f\u00e5 betale sin m\u00e5nedlige ydelse og misligholde sit l\u00e5n.<\/p>\n Det f\u00f8rste skridt p\u00e5 din vej til at blive g\u00e6ldfri er slet og ret at stoppe med at l\u00e5ne penge. Der er ingen grund til at g\u00f8re ondt v\u00e6rre. Vi anbefaler, at du s\u00f8rger for at blokere adgangen til hjemmesider, hvor du kan l\u00e5ne penge (der findes apps, der kan hj\u00e6lpe dig med det), og\u00a0 <\/span>f\u00e5r at f\u00e5 slettet eventuelle apps, der giver dig mulighed for at l\u00e5ne penge.<\/p>\n Vi anbefaler desuden, at du s\u00f8rger for at skille dig af med eventuelle kreditkort (Eurocard, Diner’s Club, MasterCard). Klip dem over og afmeld dem. Kontakt derefter din bank for at f\u00e5 et kort, som du ikke kan overtr\u00e6kke (et h\u00e6vekort) s\u00e5som VISA Electron.<\/p>\n Vi har tidligere n\u00e6vnt, at noget af det v\u00e6rste ved det at v\u00e6re i g\u00e6ld er den psykologiske dimension og den nedtrykthed, som det giver anledning til. Det her skridt er relateret til denne dimension. Det hander om at \u00e6ndre<\/i> din indstilling, om at v\u00e6lge<\/i>, at \u00e6ndre indstilling.<\/p>\n Det er ikke let, men t\u00e6nk p\u00e5 det s\u00e5dan her. Du kan g\u00e5 rundt og v\u00e6re nedtrykthed og bebrejde dig selv, at du har l\u00e5nt penge. Men stil dig selv dette praktiske sp\u00f8rgsm\u00e5l: hj\u00e6lper det at v\u00e6re nedtrykt og bebrejde dig selv med at komme ud af l\u00e5net? Bliver der f.eks. betalt noget af p\u00e5 dit l\u00e5n ved at g\u00e5 rundt og dunke dig selv i hovedet p\u00e5 den m\u00e5de? Nej vel? Ikke en d\u00f8jt.<\/p>\n Det eneste denne dunken i hovedet afstedkommer er endnu flere kvaler, d\u00e5rligere samvittighed og mindre energi. Og det er vel at m\u00e6rke energi, som du kunne have brugt p\u00e5 at g\u00f8re noget, der rent faktisk ville hj\u00e6lpe dig med at betale dit l\u00e5n af (det kommer vi til)<\/p>\n Hvorfor s\u00e5 ikke bevidst v\u00e6lge acceptere din situation og forholde dig neutralt til den i stedet? V\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 dine tanker, s\u00f8rg for, at de ikke falder tilbage p\u00e5 nedtryktheden, og hvis det bliver n\u00f8dvendigt, s\u00e5 f\u00e5r afledt din opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n Det er ogs\u00e5 muligt at anskue din nuv\u00e6rende situation og forest\u00e5ende rejse positivt. Ja, du l\u00e6ste rigtigt – positivt. Hvordan det?<\/p>\n Se p\u00e5 det s\u00e5dan her: Du har g\u00e6ld nu<\/i>, men du vil ikke altid have g\u00e6ld – i hvert fald ikke hvis du f\u00f8lger denne guide. Ordet “skyldner” et er ikke noget, der identificerer dig for altid. Du er ikke<\/i> skyldner i al evighed.<\/p>\n T\u00e6nk p\u00e5 tilbagebetalingsprocessen som netop det, som det er en proces<\/i> p\u00e5 vej mod g\u00e6ldsfrihed. Lige nu er du et sted, hvor du skylder penge, men det bliver du ikke ved med at v\u00e6re. Gradvist bev\u00e6ger du dig v\u00e6k fra at skylde penge og mod g\u00e6ldsfriheden. Giv dig selv et klap p\u00e5 skulderen, hver gang du har handlet p\u00e5 en s\u00e5danne m\u00e5de, at du har bev\u00e6get dig t\u00e6ttere p\u00e5 g\u00e6ldsfriheden.<\/p>\n Lige f\u00f8r n\u00e6vnte vi, at al den tid og energi, som du bruger p\u00e5 at dunke dig selv i hovedet, i virkeligheden kunne bruges meget bedre. Hvordan det?<\/p>\n Her er nogle praktiske r\u00e5d:<\/p>\n Et budget giver dig overblik over, hvor mange penge du f\u00e5r ind p\u00e5 din konto og hvor de penge havner henne. Jo mere detaljeret et budget, du l\u00e6gger, desto bedre et overblik f\u00e5r du og jo bedre et overblik du har, desto bedre kan du finde ud af, hvilke poster du har mulighed for at spare p\u00e5.<\/p>\n Det er desuden vigtigt, at du skaber dig et overblik over dine g\u00e6ldsposter. Hvad skylder du til hvem? Og hvilke rente er der tale om? RKI eller Debitor Registret kan hj\u00e6lpe dig med at finde ud af, hvad de har registeret om dig.Brug et regnearksprogram til at udf\u00e6rdige budgettet. F\u00e5r du breve om udgifter, der tr\u00e6kkes fra din konto? Indf\u00f8j denne post. Gem dine kvitteringer fra k\u00f8b med dit kreditkort og indf\u00f8j ogs\u00e5 dissse. Igen, det g\u00e6lder og at lave et s\u00e5 detaljeret budget som muligt. N\u00e5r du har gjort det i en m\u00e5ned har du mere eller mindre end id\u00e9 om, hvor meget du bruger om m\u00e5neden. Er der nogle poster, du kan undv\u00e6re? S\u00e6t en time af om ugen til at s\u00f8rge for at dit budget er helt up-to-date. H\u00e6ng dit budget op, s\u00e5 du altid ved, hvor meget du har til r\u00e5dighed.<\/p>\n Overvej at h\u00e6ve det bel\u00f8b, som du i f\u00f8lge dit budget har til r\u00e5dighed, f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden. Vi mennesker har en tendens til at bruge f\u00e6rre penge, hvis vi betaler kontant, da det, s\u00e5 at sige, er en meget konkret m\u00e5de at bruge penge p\u00e5.<\/li>\n Kan du f\u00e5 bedre forhold hos en anden bank eller et andet forsikringsselskab? Er der nogle af dine forsikringer, som du m\u00e5ske kan undv\u00e6re?\u00a0 <\/span>Hvad med dine skatteforhold \u2013 er din forskudsopg\u00f8relse korrekt?<\/li>\n B\u00e5de offline og online. S\u00f8rg for at have en indk\u00f8bsliste, n\u00e5r du g\u00e5r p\u00e5 indk\u00f8b. Lad v\u00e6re med at g\u00e5 p\u00e5 indk\u00f8b p\u00e5 tom mave, da du i s\u00e5 fald lettere fristes til at k\u00f8be produkter, du ellers ikke ville have k\u00f8bt (g\u00e5 i en stor cirkel udenom reolerne med slik og chokolade).<\/p>\n Ofte vil der ogs\u00e5 v\u00e6re produkter, der er p\u00e5 tilbud, fordi de er ved at blive for gamle. Hvorfor ikke k\u00f8be br\u00f8d til 5,- kr. i stedet for 20,- kr. og s\u00e5 fryse det ned. Spiser du to poser om ugen, sparer du her alene 780,- kr. p\u00e5 et \u00e5r. Det lange perspektiv er vigtigt.N\u00e5r du k\u00f8ber st\u00f8rre ting online (eller offline), s\u00e5 stil dig selv sp\u00f8rgsm\u00e5let: Har jeg virkelig brug for det her produkt eller ville det bare v\u00e6re rart at have? Vent 30 dage med at bestille eller k\u00f8be produktet og se, om du stadig mener, at du mangler det efter det tidsinterval.<\/li>\n Ofte vil du kunne finde brugte ting, der fint kan d\u00e6kke dine behov. Til tider er der faktisk helt nye produkter, der s\u00e6lges brugt. Det kan v\u00e6re fordi st\u00f8rrelsen ikke lige passer. Eller fordi s\u00e6lger har f\u00e5et to stk. af et givent produkt i julegave. Du kan ogs\u00e5 bytte ting: Du har to gode jakker men mangler et par bukser. Der er en anden der har to gode par bukser med mangler en jakke. Hvorfor ikke bytte?<\/li>\n I hjemmet er det muligt at spare p\u00e5 en r\u00e6kke poster s\u00e5som vand, varme og el. Spar p\u00e5 vandet, n\u00e5r du bader, ved at tage kolde bade, som alligevel er sundere. Spar p\u00e5 varmen ved at tage en ekstra tr\u00f8je eller et par ekstra bukser p\u00e5. Spar p\u00e5 el ved at slukke p\u00e5 blot at kontakten. Og hvad med transport? Offentlig transport i Danmark er relativt dyrt. Overvej, om du ikke kan tage cyklen. F\u00e5 fat i noget regnt\u00f8j (brugt eller ved bytte), s\u00e5 du ogs\u00e5 kan spare penge, n\u00e5r det regner.<\/li>\n<\/ol>\n Den ekstra energi, som du f\u00e5r ved at acceptere, at du i en periode skylder penge, kan du alts\u00e5 bruge p\u00e5 rigtig mange forskellige m\u00e5der, som kan hj\u00e6lpe dig videre.<\/p>\n Husk her ogs\u00e5 p\u00e5, hvad vi fandt frem til i forhold til Ferratum, Kronel\u00e5n og HG Finans: Nogle l\u00e5ngivere tilbyder f.eks. afdragsfrie m\u00e5neder. Har du flere afdragsfrie m\u00e5neder? Det er v\u00e6rd at unders\u00f8ge.<\/p>\n Desuden kan du ofte tage en snak med dem, som du skylder penge. Det er en god id\u00e9 at fors\u00f8ge at samle dit l\u00e5n \u00e9t sted. Det giver dig et bedre overblik. P\u00e5 den m\u00e5de kan det v\u00e6re, at du kan opn\u00e5 en billigere rente.<\/p>\n Husk igen p\u00e5, at selvom du er skylder nu, s\u00e5 er du ikke skyldner for altid. Ligeledes g\u00e6lder det, at fordi du har brug for hj\u00e6lp nu, s\u00e5 betyder det ikke, at du altid har brug for hj\u00e6lp. Sig derfor tak til den hj\u00e6lp du kan f\u00e5.<\/p>\n Din familie og dine venner vil med sikkerhed hj\u00e6lpe dig med al den st\u00f8tte, de kan give. Og hvem ved? m\u00e5ske kan du hj\u00e6lpe dem i fremtiden. Derudover er der ogs\u00e5 professionel hj\u00e6lp at hente:<\/p>\n Gratis advokathj\u00e6lp:<\/a><\/p>\n Forbrugerr\u00e5det<\/a>:<\/p>\n Settlement<\/a>:<\/p>\n Frelsens h\u00e6r:<\/a><\/p>\nAndre l\u00e5n<\/h3>\n
Hvad er g\u00e6ld?<\/b><\/h3>\n
Generelt<\/h4>\n
G\u00e6ld til det offentlige<\/h4>\n
G\u00e6ld til ikke-offentlige, private insitutioner<\/h4>\n
Hvad sker der, hvis jeg ikke kan betale mit l\u00e5n tilbage?<\/b><\/h2>\n
\n
G\u00e6ld og \u00f8konomisk stress<\/b><\/h2>\n
![\"\u00d8konomisk](\"http:\/\/loanstar.com\/dk\/wp-content\/uploads\/sites\/13\/2019\/03\/stress-300x300.jpg\")
<\/p>\nHvordan kommer du af med din g\u00e6ld? Gode r\u00e5d<\/b><\/h2>\n
1. Stop med at l\u00e5ne penge<\/b><\/h3>\n
2. Accept\u00e9r, at du har g\u00e6ld og skylder penge<\/b><\/h3>\n
Tilbagebetaling som noget positivt<\/h4>\n
3. Spar p\u00e5 de penge, du har<\/b><\/h3>\n
\n
L\u00e6g et budget.<\/h5>\n
Gennemg\u00e5 bankkonti, forsikringer og skatteforhold.<\/h5>\n
Undg\u00e5 impulsk\u00f8b.<\/h5>\n
K\u00f8bt brugt eller byt.<\/h5>\n
Bolig og transport.<\/h5>\n
4. Lav aftaler med dine kreditorer<\/b><\/h3>\n
6. S\u00f8g hj\u00e6lp (udenom om Luksusf\u00e6lden!)<\/b><\/h3>\n