At k\u00f8be sin egen bolig er noget, som st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 \u00f8nskelisten hos mange danskere. For dem, som g\u00f8r alvor af dr\u00f8mmen, er det ogs\u00e5 meget normalt at begynde med en egen lejlighed. Senere i livet v\u00e6lger man s\u00e5 m\u00e5ske at bytte lejligheden ud med en villa i byen eller et hus i mere landlige omgivelser.<\/p>\n
Investering i egen bolig er for mange en form for forsikring og opsparing i sig selv, og der er ingen tvivl om, at det at investere i fast ejendom historisk set altid har v\u00e6ret indbringende i Danmark. N\u00e5r du k\u00f8ber en bolig er pant p\u00e5kr\u00e6vet, is\u00e6r hvis det er f\u00f8rste gang.<\/p>\n
Det er trods alt de f\u00e6rreste, der har r\u00e5d til at betale flere millioner i kontanter. S\u00e5 hvad er pant, hvad er vilk\u00e5rene og hvordan b\u00e6rer du dig ad? Det vil vi fors\u00f8ge at give svar p\u00e5 i denne artikel.<\/p>\n
Du kan finansiere de fleste typer boliger med et realkreditl\u00e5n, men der er gr\u00e6nser for, hvor mange procent af boligens v\u00e6rdi, du kan l\u00e5ne til. For almindelige boliger, som lejligheder og villaer, ligger denne gr\u00e6nse p\u00e5 80% af v\u00e6rdien, mens gr\u00e6nsen ligger p\u00e5 75% for sommerhuse.<\/p>\n
Hvis du ikke selv har resten af boligens pris i kontanter, m\u00e5 du g\u00e5 i banken og l\u00e5ne resten der. Realkreditl\u00e5net kan ogs\u00e5 bruges til at s\u00e6tte en bolig, du allerede ejer, i stand, men det kr\u00e6ver, at du har et realkreditl\u00e5n i forvejen og har friv\u00e6rdi nok til, at du kan ans\u00f8ge om et ekstra realkreditl\u00e5n inden for 80% af v\u00e6rdien p\u00e5 din bolig.<\/p>\n
Nogle realkreditselskaber d\u00e6kker hele Danmark, og hos dem kan du derfor ans\u00f8ge om et realkreditl\u00e5n, uanset hvor i landet du \u00f8nsker at k\u00f8be en bolig. Andre realkreditselskaber tilbyder kun l\u00e5n til boliger inden for et bestemt geografisk omr\u00e5de.<\/p>\n
Det er derfor tilr\u00e5deligt at kontrollere, hvordan det eller de realkreditselskaber, du \u00f8nsker at ans\u00f8ge hos, forholder sig, s\u00e5 du ikke beh\u00f8ver at sende en ans\u00f8gning til et selskab, der ikke tilbyder l\u00e5n, hvor du gerne vil k\u00f8be bolig.<\/p>\n
Der findes flere end 100 forskellige realkreditl\u00e5n, men de kan som regel inddeles i to hovedtyper. Det ene hedder fastforrentede l\u00e5n og den anden kaldes for variabelt forrentede l\u00e5n. Disse to l\u00e5ntyper minder om det, som bankerne kalder for annuitetsl\u00e5n og seriel\u00e5n.<\/p>\n
Et fastforrentet l\u00e5n kan optages som et obligationsl\u00e5n<\/a> eller kontantl\u00e5n, men det er efterh\u00e5nden sj\u00e6ldent, at man bruger kontantl\u00e5n. Med et obligationsl\u00e5n vil realkreditselskabet s\u00e6lge obligationer for det bel\u00f8b, du skal l\u00e5ne, og p\u00e5 den m\u00e5de finansiere dit l\u00e5n.<\/p>\n Du skal selvf\u00f8lgelig betale rente p\u00e5 l\u00e5net. Denne varierer afh\u00e6ngigt af hvilken type obligationsl\u00e5n, du har valgt, eller hvad realkreditselskabet tilbyder. Fordelen ved en fast rente er, at du ved, hvor meget du skal betale i l\u00e5neomkostninger hver m\u00e5ned, men ulempen er til geng\u00e6ld, at renten gerne er h\u00f8jere end den variable rente.<\/p>\n Det variabelt forrentede l\u00e5n har gerne flere forskellige typer navne, og du har m\u00e5ske allerede h\u00f8rt om et af dem, hvis du har h\u00f8rt om flexl\u00e5n. Med denne type l\u00e5n har du en lavere m\u00e5nedlig ydelse, men den kan stige, hvis renten pludselig stiger.<\/p>\n Det kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 ske, at renten falder, men med det lave renteniveau, vi har haft de sidste par \u00e5r, er det nok ikke s\u00e5 sandsynligt. Der findes ogs\u00e5 variabelt forrentede l\u00e5n, hvor renten tilpasses enten hvert \u00e5r, hvert tredje \u00e5r eller hvert femte \u00e5r. Disse kaldes for henholdsvis F1-, F3- og F5-l\u00e5n.<\/p>\n Mange realkreditl\u00e5n har en l\u00f8betid p\u00e5 mellem 20 og 30 \u00e5r. Det er vigtigt at huske p\u00e5, at jo l\u00e6ngere l\u00f8betid l\u00e5net har, desto dyrere bliver det. Selvom du kan spare flere hundrede tusinde kroner ved at reducere l\u00f8betiden med fem eller ti \u00e5r, skal du ogs\u00e5 huske p\u00e5, at det m\u00e5nedlige afdrag skal passe til din \u00f8konomi.<\/p>\n Det er til ingen nytte, hvis du ender med at m\u00e5tte betale s\u00e5 store afdrag, at du til sidst ikke har r\u00e5d til det og i v\u00e6rste fald risikerer at miste dit hjem. En anden metode er at v\u00e6lge en s\u00e5 lang l\u00f8betid som mulig og derefter betale st\u00f8rre afdrag, n\u00e5r du f\u00e5r en bedre \u00f8konomi. Det er trods alt ikke unormalt at have mange ekstra udgifter de f\u00f8rste par \u00e5r, n\u00e5r man har k\u00f8bt egen bolig.<\/p>\n N\u00e5r det drejer sig om realkreditl\u00e5n, skal du betale renter og bidrag. Hos flere realkreditselskaber skal du ogs\u00e5 betale et etableringsgebyr. Bidraget er et bel\u00f8b, som man kan anse som realkreditselskabets indtjening p\u00e5 l\u00e5net, og dette bel\u00f8b udg\u00f8r en procentdel af restg\u00e6lden p\u00e5 hele l\u00e5net.<\/p>\n Den m\u00e5nedlige ydelse best\u00e5r derfor af at afdrage p\u00e5 l\u00e5net, renter og s\u00e5 selve bidraget. Hvor meget du skal betale i bidrag afh\u00e6nger af den l\u00e5ntype, du v\u00e6lger, og af hvor stor en del af boligens v\u00e6rdi, der er bel\u00e5nt.<\/p>\n For at forst\u00e5 nogle af disse udtryk bedre, kan man sige, at etableringsgebyret er et gebyr, der som regel skal betales for at blive oprettet som kunde hos banker og realkreditselskaber. Dette er et engangsbel\u00f8b, som ikke er til forhandling. Summen bliver simpelthen f\u00f8jet til dit l\u00e5nebel\u00f8b.<\/p>\n N\u00e5r du har f\u00e5et tilbud p\u00e5 den bolig, du \u00f8nsker dig, og alle l\u00e5n er p\u00e5 plads, er der endnu et gebyr, du skal betale. Dette gebyr er til det offentlige og kaldes et “tinglysningsgebyr”. N\u00e5r bankens eller realkreditselskabets pant i boligen er blevet tinglyst, bliver dette anf\u00f8rt i de offentlige registre.<\/p>\n Det betyder, at banken eller realkreditselskabet er garanteret at f\u00e5 sine penge tilbage, hvis du en dag s\u00e6lger din bolig. Det samme sker, hvis du ikke overholder dine l\u00e5neforpligtelser.<\/p>\n Skulle det pludselig ende med, at din bolig m\u00e5 tvangss\u00e6lges, vil tinglysningen sikre, at banken og realkreditselskabet f\u00e5r deres penge tilbage. Tinglysningsgebyret bestemmes af myndighederne (SKAT<\/a>) og er p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt p\u00e5 1.660\u00a0kr. plus 1,5 % af pantebrevets v\u00e6rdi.<\/p>\n Det er derfor ikke billigt at tinglyse pantebrev, og derfor b\u00f8r man ogs\u00e5 t\u00e6nke sig om, f\u00f8r man begynder at \u00e6ndre p\u00e5 sine l\u00e5n. Tinglysningen i sig selv handler om at overf\u00f8re pantebrev, n\u00e5r man k\u00f8ber en bolig, og det er ikke noget, man kommer udenom. Selve prisen for gebyret bliver ogs\u00e5 lagt til dit l\u00e5n, og du slipper derfor for at m\u00e5tte betale for det ved siden af.<\/p>\n For at f\u00e5 et realkreditl\u00e5n (eller et andet l\u00e5n for den sags skyld), skal du ikke kun have viljen til at betale, tilbage men ogs\u00e5 evnen. Det betyder f\u00f8rst og fremmest, at du skal have en indkomst, der er stor nok til at give dig mulighed for at betale b\u00e5de dine afdrag og hvad der kaldes for livsudgifter.<\/p>\n Det vil sige, at jo flere penge, du har tilbage efter dine udgifter er betalt, desto bedre er din betalingsevne. Hvis I er flere, der vil k\u00f8be en bolig sammen, ans\u00f8ger I om et l\u00e5n sammen. Jeres ans\u00f8gning bliver vurderet samlet, og hvis l\u00e5net bliver indvilget, vil I v\u00e6re solidarisk ansvarlige for l\u00e5nebel\u00f8bet.<\/p>\n Realkreditselskabet kontrollerer offentlige registre for at f\u00e5 et overblik over din \u00f8konomi. Derudover vil du blive bedt om at dokumentere din l\u00f8n og eventuelt andre indkomster. Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at du sandsynligvis ikke f\u00e5r godkendt din l\u00e5neans\u00f8gning, hvis du er registreret som d\u00e5rlig betaler i RKI<\/a> eller Debitor Registret<\/a>.<\/p>\n Som vi allerede har v\u00e6ret lidt inde p\u00e5, er det et krav fra de danske myndigheder, at man som k\u00f8ber har nogen egenkapital ved k\u00f8b af bolig. Egenkapitalen, man selv skal have, er p\u00e5 5 %. Men idet du kun kan l\u00e5ne op til 80% af boligens v\u00e6rdi hos realkreditselskaberne, m\u00e5 de fleste samtidig ans\u00f8ge om et l\u00e5n i banken for at d\u00e6kke resten af k\u00f8besummen.<\/p>\n Hvis du ikke har sparet op til de 5 % selv, skal du have for\u00e6ldre eller andre til at hj\u00e6lpe dig. Egenkapitalen kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 komme fra sikkerhed i ejendom, du allerede ejer. Dette kan v\u00e6re s\u00e6rligt relevant, hvis det er bolig nummer to, man st\u00e5r og vil k\u00f8be. Hvis du vil k\u00f8be en bolig, som koster en million kroner, skal du selv have 50.000 kr.<\/p>\n N\u00e5r realkreditselskabet ser p\u00e5, hvor meget, de er villige til at l\u00e5ne dig, ser de ogs\u00e5 p\u00e5, om du allerede har g\u00e6ld. For de fleste kan dette v\u00e6re studiel\u00e5n eller bill\u00e5n<\/a>\/forbrugsl\u00e5n<\/a>. Jo mere g\u00e6ld, du p\u00e5drager dig, jo d\u00e5rligere bliver din betalingsevne.<\/p>\n S\u00e5ledes risikerer du at f\u00e5 afslag p\u00e5 din l\u00e5neans\u00f8gning eller f\u00e5 tilbud om at l\u00e5ne et lavere bel\u00f8b, end du har ans\u00f8gt om.<\/p>\n I mods\u00e6tning til et forbrugsl\u00e5n, hvor der ikke stilles krav om pant eller sikkerhed for l\u00e5net, s\u00e5 er det et krav med et realkreditl\u00e5n. Denne sikkerhed bliver taget i den bolig, du k\u00f8ber med de penge, du har f\u00e5et indvilget igennem l\u00e5net.<\/p>\n Dette kaldes sikkerhedsstillelse og sikrer, at realkreditselskabet f\u00e5r deres penge, hvis du s\u00e6lger din bolig igen eller ikke opfylder dine forpligtelser. Dette g\u00e6lder specielt i de tilf\u00e6lde, hvor du ikke betaler dine afdrag.<\/p>\n St\u00f8rrelsen p\u00e5 realkreditl\u00e5net afh\u00e6nger af faktorer s\u00e5som st\u00f8rrelsen p\u00e5 l\u00e5net og boligens v\u00e6rdi. Jo lavere en procentsats du skal l\u00e5ne for at finansiere boligk\u00f8bet, desto lavere rente slipper du med.<\/p>\n I Danmark har boliger og anden fast ejendom en tendens til at stige i v\u00e6rdi over en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke. Dette g\u00e6lder s\u00e6rligt, hvis du har behandlet din bolig p\u00e6nt og sat den i stand efter behov.<\/p>\n Det betyder, at l\u00e5nev\u00e6rdien kan v\u00e6ret forbedret i forhold til da du k\u00f8bte boligen, og dermed har realkreditselskabet ogs\u00e5 bedre sikkerhed\/pant. Hvis dette er tilf\u00e6ldet, er det vigtigt at tage kontakt til realkreditselskabet, hvor du har dit l\u00e5n, og bede dem om at foretage en revurdering p\u00e5 grundlag af en ny takst p\u00e5 din bolig.<\/p>\n Bedre sikkerhed kan give dig lavere renter, hvilket betyder, at dit l\u00e5n bliver billigere og du sparer penge. Hvis din l\u00e5neudbyder mod forventning ikke er villig til at revurdere dit l\u00e5n, kan det v\u00e6re en god ide at forh\u00f8re dig hos andre realkreditselskaber.<\/p>\n Selvom det koster penge at f\u00e5 tinglyst en ny pant i boligen, kan der v\u00e6re mange penge at spare ved at finde et realkreditl\u00e5n, som giver dig lavere afdrag hver m\u00e5ned. Et boligl\u00e5n tilbagebetales trods alt over mange \u00e5r.<\/p>\n Refinansiering er ogs\u00e5 et smart trick for dig, som f.eks. har flere mindre l\u00e5n eller andre l\u00e5n som bill\u00e5n. Hvis du har friv\u00e6rdi i din bolig, kan du bede om at f\u00e5 l\u00e5net gjort st\u00f8rre, og dermed f\u00e5 betalt bill\u00e5net f\u00e6rdigt eller indfriet det dyre forbrugsl\u00e5n.<\/p>\n Siden du har en langt lavere rente p\u00e5 et realkreditl\u00e5n, vil du ogs\u00e5 spare en del penge i renteudgifter fra bill\u00e5net eller forbrugsl\u00e5net. Derudover beh\u00f8ver du ikke at forholde dig til mere end \u00e9n l\u00e5ngiver.<\/p>\n Hvis du st\u00e5r og skal k\u00f8be at k\u00f8be bolig, har du f\u00f8rst og fremmest brug for at vide, hvor meget du egentlig kan k\u00f8be for. Derfor b\u00f8r du kontakte din bank eller et realkreditselskab for at f\u00e5 afklaret, hvor stort et l\u00e5n du kan f\u00e5. P\u00e5 den m\u00e5de er du ogs\u00e5 sikker p\u00e5, at du kan l\u00e6gge et bud p\u00e5 den rette bolig med det samme, uden at skulle unders\u00f8ge med banken f\u00f8rst.<\/p>\n Du b\u00f8r v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at du kun kan l\u00e5ne maksimalt 3,5 gange din egen indkomst og fire gange din indkomst, hvis du bor i K\u00f8benhavn eller \u00c5rhus, og at du skal have en egenkapital p\u00e5 5 % af k\u00f8besummen. Desuden er det vigtigt at v\u00e6re klar over, at du ogs\u00e5 skal betale en tinglysningsafgift p\u00e5 1.660 kr. plus 1,5 % af l\u00e5nebel\u00f8bet udover boligens pris.<\/p>\n Det kan v\u00e6re en fordel at have en god og solid \u00f8konomi, f\u00f8r du ans\u00f8ger om et realkreditl\u00e5n. P\u00e5 den m\u00e5de viser du, at du har b\u00e5de evne og vilje til at h\u00e5ndtere et stort l\u00e5n. Der er taget sikkerhed for realkreditl\u00e5net og dermed er realkreditselskabet sikret, at de f\u00e5r deres penge tilbage.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Alt hvad du b\u00f8r vide om realkreditl\u00e5n At k\u00f8be sin egen bolig er noget, som st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 \u00f8nskelisten hos…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":98,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"templates\/calculator-follow-up.php","meta":{"footnotes":""},"yoast_head":"\nVariabelt forrentede l\u00e5n<\/strong><\/h3>\n
L\u00f8betid og l\u00e5nebel\u00f8b<\/h2>\n
L\u00e5neomkostninger<\/h2>\n
Tinglysningsgebyr<\/h3>\n
Generelle krav til realkreditl\u00e5n<\/h2>\n
G\u00e6ld du allerede har<\/h3>\n
Sikkerhed eller pant i boligen er et krav<\/h3>\n
Refinansiering af dit realkreditl\u00e5n<\/h2>\n
Realkreditl\u00e5n \u2013 en opsummering<\/h2>\n